Hvad er medafhængighed?
I dette indlæg vil du få svar på:
- Hvad er medafhængighed?
- Er medafhængighed et “rigtigt” begreb?
- Hvordan ser medafhængighedsdynamikken typisk ud?
- I hvilke slags relationer ses medafhængighed oftest?
- Hvad sker der med os, når vi overtilpasser os en nærtstående?
Hvad er medafhængighed?
Begrebet “medafhængig” stammer oprindeligt fra Minnesotabehandlingen, som var en alkoholbehandlingsform, der blev udviklet i den amerikanske stat Minnesota i slut 1940’erne.
Selvom behandlingen primært var målrettet den alkoholafhængige, bemærkede behandlerne efterhånden, at de pårørende udviste en særlig form for overtilpasset adfærd. De tilsidesatte egne behov og følelser til fordel for den afhængiges.
Denne overtilpassede adfærd havde som konsekvens, at de pårørende gradvist mistede grebet i sig selv og fornemmelsen for egne behov og grænser.
Medafhængighed er en relationel dynamik
Medafhængighed refererer ikke til, at personerne omkring den alkoholafhængige selv lader sig påvirke til at drikke alkohol.
Det omhandler de dynamikker og psykologiske processer, de pårørende oplever, samt omhandler den overtilpassede og anden-orienterede adfærd, der typisk følger med. Den medafhængige mister gradvist sit jeg-fokus.
Oprindeligt blev begrebet “medafhængig” typisk brugt om partneren til den afhængige.
Der er siden kommet fokus på, at også andre familiemedlemmer, særligt børn, påvirkes negativt af denne relationelle, dysfunktionelle dynamik.
Medafhængighed ses også i andre typer relationer, fx i parrelationer, hvor der udøves psykisk vold.
Er medafhængighed et rigtigt begreb?
Begrebet medafhængighed har mødt både kritik og anerkendelse for dets gyldighed af fagprofessionelle.
Det har modtaget kritik for at være et for generaliseret begreb, men anerkendelse for at kunne omfavne og beskrive relationelle dynamikker og dysfunktioner, der normalt forbindes til pårørende til alkoholafhængige.
Som ovenfor nævnt, ses denne relationelle dynamik altså også i andre slags relationer. Fx i relationer, hvor der udøves psykisk vold.
Som begreb har det altså sin gyldighed, når man prøver at beskrive og omfavne kompekse relationelle dynamikker i særlige typer af relationer.
Hvordan kan medafhængighed se ud?
Kort sagt vil en medafhængig person være overvejende anden-orienteret. Fx mod den alkoholafhængige eller partneren, der udøver psykisk vold.
En medafhængig person vil overtilpasse sin egen adfærd til den afhængiges/partnerens, og dermed bliver egne behov, grænser og følelser gradvist tilsidesat eller undertrykt.
I denne relationelle dynamik mister den medafhængige altså efterhånden sit jeg-fokus, som i høj grad kan påvirke selvværdet negativt.
Det er ikke nødvendigvis en bevidst handling at opgive dele af sig selv, men sker gradvist som følge af de stærke relationelle kræfter, herunder tilknytningsbehov, der er på spil.
Hvorfor overtilpasser vi os?
Når vi overtilpasser os en anden og bliver medafhængige, er det bl.a. pga. kompleksiteten i tilknytningsrelationer.
Drevet af det menneskelige dybe behov for tilknytning og samhørighed, kan vi blive overvillige til at opgive dele af os selv.
Dette gør vi for at føle os forbundne til hinanden.
Forældre-barn-relationen er en asymmetrisk relation, hvor magtfordelingen er til fordel for de voksne. Derfor er børn forsvarsløse og særligt udsatte i en familie, hvor medafhængighed dominerer.
Er den ene forælder alkoholafhængig eller udøver psykisk vold, og er den anden forælder medafhængig, vil børnenes behov og personlige grænser typisk ikke blive mødt på en forudsigelig og konsistent måde.
Børnene kan da lære, at deres behov ikke er vigtige, men at det er vigtigt at overtilpasse sig andre.
I et parforhold er vi også i en tilknytningsrelation og vil ofte gå langt for at nærme os hinanden.
I medafhængighedsrelationen er den gensidige villighed dog ofte fraværende. Den alkoholafhængige eller personen, der udøver psykisk vold, vil være præget forsvarsmekanismer som fx benægtelse eller projektioner.
Medafhængighedsdynamikken
Medafhængighedsdynamikken opsætter mere eller mindre bevidst regler for, hvad virkeligheden i relationen eller familien består af.
Det er en dynamik, hvor de pårørende forsøger at lære personens signaler bedst muligt at kende, så de kan indrette sig efter denne.
Denne dynamik medfører en type afhængighed af den afhængige/partneren, hvor de pårørende i høj grad er reaktive og reagerer i forhold til dennes adfærd og behov. Fremfor at agere ud fra deres egne.
Det kan betyde, at de pårørende gradvist undertrykker deres egne ønsker og behov, og dermed opgiver en uafhængig, selvstændig position.
I den afhængige position skærpes sanserne hos de pårørende. Dette for at kunne observere og holde nøje øje med den andens adfærd i et håb om at kunne forudsige og kontrollere den.
De pårørende lægger bånd på sig selv. De undertrykker egne behov for at kunne fremme en ønsket adfærd hos den afhængige eller partneren.
I en familie med rusmiddelproblemer vil det typisk være for at undgå en adfærd eller situation, som normalt er forbundet til drikkeriet eller igangsættelse af dette.
I en parrelation, hvor der udøves psykisk vold, vil det typisk være for at undgå at udløse eller eskalere en konflikt eller voldsom reaktion.
Hvordan bryder du fri af medafhængighed?
Hvis du er medafhængig betyder det ikke, at du er en ”pleaser” eller at du er ”svag”.
Du er havnet i en usund relationel dynamik, hvor du forsøger at skabe kontrol i en uforudsigelig og emotionel utryg situation.
Det handler grundlæggende om at overleve i relationen. Men omkostningen er desværre, at du gradvist mister fornemmelsen for dig selv.
Det kan tage tid og øvelse at bryde med medafhængigheden og den medfølgende relationelle dynamik, men det er bestemt muligt.
Hvis du er i en relation, hvor dine behov og følelser over længere tid skubbes i baggrunden, vil det påvirke dit selvværd og fornemmelse for, hvad du har brug for og lyst til.
Du kan få kvalificeret hjælp hos en psykolog med særlig viden om emnet til at bryde fri af medafhængighed.
Læs indlægget “Hvordan bryder du fri af medafhængighed“ for fem gode bud på hvordan du slipper medafhængighedens greb i dig.
Book tid hos psykolog Camilla Westh til terapi her
Læs mere:
Er du vokset op i en familie med rusmiddelproblemer, kan du her læse mere om typiske senfølger (del 1) og veje til at få det bedre (del 2):
“Er du vokset op i en familie med rusmiddelproblemer? – del 1”.
“Er du vokset op i en familie med rusmiddelproblemer? – del 2”.
Læs om den sunde afhængighed i parforholdet:
“Parforholdet – dansen mellem selvstændighed og afhængighed“.
Lyt til podcasten “Indsigt med Cleoh”, hvor jeg taler med psykolog Cleoh Dharma Søndergaard om medafhængighed, relationelle dynamikker, alkoholproblemer i familien og psykisk vold: Klik her.
