KURSER

Styrket ud af krisen – Online gruppeterapi efter psykisk vold

Styrket ud af krisen (UDSOLGT)

Et online gruppeforløb for personer, der har været i eller lever i psykisk vold.

 

Kurset hedder ‘Styrket ud af krisen’ fordi vi:

 

  • Støtter og løfter hinanden til bedre selvværd og selvomsorg
  • Får fornyet psykologisk styrke og – fleksibilitet
  • Giver hinanden mod til at gå fra et forhold – eller blive ved med at holde afstand, selvom abstinenserne larmer
  • Bliver skarpe til at sætte grænser, udtrykke behov og styre udenom giftige skænderier.

 

Det gruppeterapeutiske forløb er både til personer, der er i en psykisk nedbrydende relation, personer der er ved at løsrive sig og dem, der er ude, men stadig har traumer og senfølger. Dette fordi at bruddet, når det er giftigt, ikke er noget der sker ‘overnight’. Mange går i lang tid med forvirring, skyld, skam og abstinenser efter kontakt og spænding. Derfor kan personer der lever i det nu blive spejlet af dem, der er kommet ud. Og dem der er kommet ud, kan støtte dem, der tager sig mod til at gå.

 

Gruppeforløbet vil være opbygget omkring et fast program:

 

  1. Velkommen
  2. Siden sidst/hjemmeøvelse fra sidst
  3. Dagens 10-minuttersforedrag af Cleoh + intro til hjemmeøvelse
  4. Deling og bevidning (1 pr gang)
  5. Refleksioner fra Cleoh og gruppen
  6. Hjemmeøvelse til næste gang, spørgsmål. Tak for idag

 

I vil alle blive tilknyttet en hemmelig Facebook-gruppe, tilegnet gruppeforløbet. Her vil du kunne finde linket til det ugentlige zoom-møde. Gruppen kan du også bruge til at stille spørgsmål til de andre, give status på ting du har sat dig for eller simpelthen dele.

Zoom-mødet vil ikke blive optaget og kan derfor ikke ses senere.

Dette har jeg valgt af hensyn til sikkerhed og tryghed. På den måde kan I hver især føle jer trygge nok til at dele det, der fylder, uanset hvor meget skam eller bekymring der er. Jeg ved hvor mange, der rammes af hacking. Derudover er det terapi – og ikke et kursus. Derfor skal GDPR overholdes.

 

Vi starter 12/10 kl 16-18.

 

Det kører over 8 uger, hver tirsdag kl 16-18 (med undtagelse af uge 42).

Sidste gang bliver den 7/12 2021.

 

 

Pris

Kurset er et beta-kursus. Det vil sige, at I er det allerførste hold og at det er første gang jeg holder det. Derfor har jeg valgt at tilbyde det til halv pris! Du vil derfor få dette 8 ugers kursus (16 timer) for kun 2000,- ! (Det svarer til 1,5 individuel session hos mig – eller 125,- i timen !)

 

 

Kort intro-møde

 

For at sikre en god og tryg sammensætning i gruppen, vil jeg bede om en kort telefonsamtale, hvor vi afklarer, hvad du ønsker af gruppen. På den måde kan jeg møde dine ønsker og afstemme med dig, om gruppen stadig er noget for dig, og jeg kan vurdere, om du vil passe godt ind i gruppen, eller om jeg skal hjælpe dig videre til andet tilbud/behandling.

 

Hvis du ikke allerede har oplyst mig dit telefonnummer, bedes du venligst besvare denne mail og sende mig det, eller skrive det, når du booker forsamtale.

 

Booking af telefonisk forsamtale:

 

For nemhedens og overblikkets skyld, bedes du booke et tidspunkt der passer dig i mit bookingsystem.

Jeg har oprettet en ydelse der hedder ’Forsamtale til online gruppeforløb’ i mit bookingsystem.

Du finder min booking her:

 

https://innervention.dk/psykolog/cleoh-dharma-soendergaard/

Jeg ringer dig op i det bookede tidsrum 🙂

 

 

Betaling:

 

Når vi har haft vores forsamtale og du er blevet godkendt, bedes du betale for kurset. Du er først tilmeldt og får adgang til gruppen og link til møder, når du har betalt.

Betaling sker til mobile pay med teksten: ”Gruppeforløb + dit navn”

 

Jeg glæder mig så meget!

 

Mvh Cleoh Søndergaard,

psykolog med ekspertise inden for psykisk vold, traumer og selvværd.