Yin yoga og mindfulness retreat – feb. 2023 UDSOLGT
Christa Jørgensen, psykolog
Har du brug for at trække stikket og komme tilbage til dig selv?
Går det hele lidt for stærkt, og trænger du til at trække vejret dybt og bruge lidt tid på dig selv?
Så kan en forlænget weekend med dette retreat være lige, hvad du længes efter: Natur, mindfulness, yin yoga, sauna og afslapning.
På dejlige Kirsebærgården d. 9.-12. feb. 2023 kan du for en stund nyde naturen, spise nærende mad (som andre har lavet til dig), koble af i sauna og vildmarksbad og blive forkælet med Yin yoga, mindfulness og ro. Du bestemmer selv din dagsform – du skal blot være.
Målgruppe
Du behøver ikke at have forudsætninger eller tidligere træning i mindfulness eller yin yoga, men du skal være åben på at arbejde med dig selv og træne din evne til at være i nuet. Det er det, der er formålet med et retreat.
Du skal være forberedt på, at når vi stilner sindet kan der dukke mange følelser op til overfladen. Men så er du heldigvis omgivet af andre, som går igennem det samme og fuldt forstår.
Retreatet er en god mulighed for rehabilitering efter stress eller udbrændthed, men er du i den akutte fase, anbefales du at starte i et individuelt forløb inden deltagelse. Som udgangspunkt er det vigtigt at du er i rimelig ligevægt ved deltagelse.
Sauna og vildmarksbad
Er du i tvivl, så giv mig et kald på tlf. 26 19 45 23, så kan vi sammen undersøge, om retreatet er det rigtige for dig lige nu.
Husk at gribe dagen og meld dig til nu! Der er nemlig kun plads til 13 deltagere på retreatet! Melder du dig til inden d. 12/12 2022 for du desuden 600,- early bird-rabat!
Hvad er Yin yoga og mindfulness?
Yin yoga er en yogaform, hvor vi er længe i strækkene og tempoet er sat helt ned. Det betyder, at der vil være stillinger, som vi bliver i, i op til 4 minutter.
Formålet er at mærke kroppen og arbejde med at blive bedre til at mærke og være med de sindsstemninger og sansninger, som vi ikke altid giver så meget plads i vores travle hverdag.
Mindfulness er en tilgang, hvor vi holder fokus på at være i nuet med alt, hvad det indebærer. Jeg vil guide gruppen gennem meditationer, hvor vi har fokus på åndedrættet og kroppen, og vi vil bruge stilhed til at ankomme tilbage til os selv og vores krop.
Dagene på retreatet
Ankomst er torsdag aften, hvor vi spiser sammen og stille roligt finder os til rette i omgivelserne og pakker ud. Her vil også være en intro til dagene, programmet og tilgangen på retreatet.
De næste par dage kan du forvente en blanding af yin yoga, mindfulness og afspændingsøvelser. Der vil også være masser af tid til at udforske området, læse en god bog og nyde vildmarksbadet og saunaen, som vil være tilgængelig over weekenden.
Programmet vil se nogenlunde sådan ud med forbehold for ændringer:
Torsdag Ankomst omkring kl. 16.30 og aftensmad kl. 18.
Kl. 19.30 mødes vi i salen til intro af dagene.
Fredag – lørdag
7.30-9.00 Yin yoga og mindfulness 9-10 Morgenmad 10-12 Workshop 12-13 Frokost 13-16.00 Fritid – mulighed for vildmarksbad eller sauna 16-17.30 Yin yoga og samtale 18.30 Aftensmad
Afslutning på dagen
Søndag
7.30-9.00 Yin yoga og mindfulness 9-10 Morgenmad 10-12 Afrunding på dagene 12-13 Frokost 14-15.00 Afrunding på dagene og tak for denne gang
Kirsebærgården ligger midt Danmark: 1 time og 20 minutter i bil fra København. Kommer du fra Århus tager det 2 timer og 30 min, hvis du tager færgen. Læs om værelsesfaciliteter og omgivelserne her. Der er fælles badeværelser og toiletter.
Under opholdet vil der være mulighed for at anvende sauna og vildmarksbad!
Mad og drikke
Hver dag serveres morgenmad, frokost og aftensmad. Vin til aftensmaden kan tilkøbes, hvis dette ønskes. Hvis du ønsker vegetarisk mad eller har allergier, der skal tages hensyn til, må du meget gerne skrive det ved tilmelding.
Hvad koster det?
Deltagelse fra torsdag kl. 16.30 – søndag kl. 15.00: Kost, logi, undervisning, sauna og vildmarksbad i delt værelse i denne forlængede weekend: 5995,- inkl. alt!
Der er et tillæg på 1000 kr for enkeltværelse. Der er få enkeltværelser, så det er efter først til mølle-princippet.
Du kan få early bird-rabat på 600 kr (5395,-) hvis du tilmelder dig inden d. 12. dec. 2022. Rabatten gælder kun ved delt værelse.
Alt er inkluderet i prisen: Det betyder altså, at fra torsdag eftermiddag til søndag ved frokosttid kan du læne dig tilbage og blot tage imod.
Jeg er autoriseret psykolog og har i over 10 år arbejdet med mennesker, som ønsker at leve på en anden måde.
Det kan være et ønske om at få mere ro og balance i livet eller et ønske om at få skabt et mere bæredygtigt liv, med en højere grad af selvbestemmelse.
Jeg er uddannet Yin yoga lærer og har arbejdet med mindfulness igennem mange år i min psykologklinik.
Gang på gang bliver jeg forundret over effekten af både yin yoga og mindfulness til at stilne sindet, skabe større velvære og danne fundamentet for et mere autentisk liv, hvor vi i højere grad lever i uoverensstemmelse med, hvem vi er, og hvad vi ønsker.
mindfulness
Jeg glæder mig til at møde dig på mit retreat i februar 2023!
Du kan også udfylde formularen på denne side for tilmelding. Her må du også gerne skrive kort, hvad dine forventninger er til retreatet. Har du spørgsmål til retreatet, er du også velkommen til at skrive dem her.
Når du modtager en bekræftelse fra mig, kan du endeligt tilmelde dig ved at overføre beløbet til Mobilepay nr: 36 48 07. – så har du sikret din plads!
Hvis du ønsker at betale via bankoverførsel eller modtage en elektronisk faktura er dette naturligvis også muligt. Tilmelding ved køb er bindende med 14 dages fortrydelsesret jvf. købelovens bestemmelser.
Vi bruger cookies for at sikre os, at brugerne får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.
Du kan læse mere om vores politik, samt ændre dine indstillinger her.
Introduktion
Denne hjemmeside bruger cookies til at sikre at du som bruger får den bedste oplevelse. Cookies er små tekstfiler gemt i din browser for at huske dig, når du vender tilbage til hjemmesiden. Det hjælper vores team til at forstå hvilke informationer du finder interessant og brugbart på hjemmesiden.
Det er muligt for dig at ændre dine cookie indstillinger i fanerne til venstre.
Ved at acceptere disse accepterer du, at vi må bruge helt generelle cookies til at gemme dine indstillinger om privatlivspolitikken på vores side, samt aktivere caching for at forbedre din oplevelse
Hvis du ikke aktiverer denne funktion kan vi ikke huske dine indstillinger. Det betyder at du skal indstille dette, hver gang du besøger hjemmesiden.
Tredjepart cookies
Google Analytics:
Vi bruger Google Analytics til at tracke trafik og hændelser på vores hjemmside. Ved at aktivere denne funktion accepterer du, at din data bliver benyttet til Google Analytics.
Sleeknote:
Sleeknote bruger vi til at opsamle relevant data, så vi kan kontakte dig på den måde, som du ønsker det. Ved at aktivere denne funktion accepterer du, at din data vil blive benyttet i Sleeknote.