Seneste indhold fra Camilla

Cand. Psych. Aut. Erhvervspsykolog & stress coach

Christa Jørgensen

Erhvervscoaching af ledere og medarbejdere

Har du brug for tid og rum til at reflektere fokuseret over dit arbejdsliv?

Står du overfor udfordringer, som du har brug for sparring omkring? Eller kan du mærke at arbejdet fylder for meget på den forkerte måde?

Jeg tilbyder plads og tid til, så du kan komme ind til kernen af din udfordring. Temaer for coaching kan fx være oplevelse af manglende retning/motivation, personlig kommunikation, konflikter, karriere-afklaring eller blot de dagligdags udfordringer i arbejdet, som alle oplever.

 

Hvordan foregår et forløb med en erhvervscoach?

Første gang vi mødes sætter vi halvanden time af til at komme godt rundt omkring din problemstilling. Her lægger vi også en plan for forløbet. Hvad vil du gerne have fokus på i vores samtaler og hvad er målet med forløbet?

 

Vi evaluerer løbende og tilpasser forløbet til dig. Ønsker du at jeg skal udfordre dig mere? Mindre? Oplever du at du rykker dig i det tempo, du havde forestillet dig?

Efter endt forløb skriver vi en rapport sammen, med fokus på dine fremskridt og dine opmærksomhedspunkter. Hvad skal du huske på, når forløbet er slut.

 

Det er også muligt at tage samtalerne online, hvis du tit er på farten eller blot ønsker at spare tid på transport.

 

Stresscoaching

Oplever du de første tegn på stress? Eller er du måske så alvorligt presset at du er på vej mod en sygemelding? Eller er du allerede sygemeldt? Hvor end du er, møder jeg dig lige præcis dér.

Jeg er autoriseret psykolog og stresscoach og har arbejdet med stressramte i mange år både i det private og i det offentlige. Jeg har stort fokus på, at arbejde ud fra, hvor du er. Er meditation en løsning for dig? Eller har du blot brug for at få talt om det, der presser dig. Skal der lægges en plan for din tilbagevenden til arbejdet, eller skal du have planlagt, hvordan din sygemelding skal forløbe? Skal din arbejdsplads involveres? Eller har du brug for at holde arbejdspladsen udenfor? Hvad end du ønsker, undersøger vi dette sammen, og så kan dette blive dit første skridt imod at få et bedre (arbejds)liv.

 

Hvordan foregår et forløb med en stress coach?

Vi mødes på Vodroffsvej 7 ikke så langt fra Det ny Teater. Første møde varer altid halvanden time, så vi kan sikre, at vi kommer godt rundt om din problemstilling.

Den første gang vi mødes får vi sammen et overblik over din situation. Bare det at få talt om situationen kan være en hjælp, og de fleste oplever, at det er en lettelse at få tid til at forstå situationen til bunds og få snakket det hele godt igennem. I samtalerne undersøger vi, hvad det er, der ”trigger” din stress, og hvordan du skal forholde dig til det. På sigt er målet, at du lærer din stress at kende. Hvad sætter den i gang, og hvad kan du selv gøre, når du kan mærke, at den er på vej?

 

Det er også muligt at tage samtalerne online, hvis du tit er på farten eller blot ønsker at spare tid på transport.

 

Hvor lang tid varer et stress coaching forløb?

Varigheden af et forløb er selvfølgelig afhængigt af, hvor meget stressen fylder i dit liv, men som rettesnor kan siges, at hvis du mærker milde symptomer på stress kan 5 samtaler være nok. Hvis du er sygemeldt eller på vej mod en sygemelding anbefales typisk 10 sessioner.

 

Hvem er jeg?

Jeg er autoriseret erhvervspsykolog og EMCC-certificeret erhvervscoach på senior niveau. Jeg har haft mange typer af stillinger i erhvervslivet fra intern HR-konsulent på et hospital til fagchef hos AS3 Companies. Udover mit arbejde som coach, underviser jeg på den EMMC-certificerede coach-uddannelse Transition Coach hos AS3 og rekrutterer offentlige topledere for Muusman Consult. Jeg har derfor en bred vifte af kompetencer indenfor erhvervslivet og relaterer også til de udfordringer mine klienter står i, med den viden og erfaring jeg har fra disse platforme.

Jeg har arbejdet som psykolog i erhvervslivet i mange år, og jeg har tilbudt coaching, ledercoaching og stresscoaching til alle fra topledelse og iværksættere til den stressede medarbejder. Fælles for dem alle var, at de ønskede et fortroligt rum, hvor de kunne blive hørt, udfordret og taget alvorligt.

Jeg arbejder primært kognitivt og inddrager metakognitive elementer. Jeg er inspireret af systemiske og narrative tilgange og har derfor også et blik på organisationen, og hvordan den kan inddrages til at støtte op om den enkelte, hvis det er ønsket.

 

Jeg glæder mig til at møde dig.

 

Booking