Er du vokset op i en familie hvor rusmidler har fyldt på en problematisk måde?
I dette indlæg tager jeg udgangspunkt i dig, som er vokset op i en familie, hvor alkohol eller euforiserende stoffer fyldte på en omfattende, ubehagelig måde.
Du vil formentlig også kunne genkende dig selv i nedenstående, hvis du er vokset op med en anden form for belastning eller omsorgssvigt i din familie.
Det er ofte lignende mekanismer og mønstre, der går igen i familier, hvor noget forties og ikke deles med omverden.
Og dét, disse mønstre især har til fælles er, at de udspiller sig i den tidlige forældre-barn-relation.
Denne relation er den første og meget betydningsfulde relation, vi har som mennesker. Det gør den dermed til en sårbar relation, som har stor påvirkning på vores udvikling.
Hvor mange vokser op med rusmiddelproblemer i familien?
Ca. 600.000 danskere har et skadeligt forbrug af alkohol og heraf har ca. 147.000 en reel afhængighed.
Sundhedsstyrelsen skønner, at ca. 122.000 børn vokser op i familier, hvor der enten drikkes for meget eller bruges euforiserende stoffer.
Ca. hver 5. dansker bor sammen med et familiemedlem, der har et problematisk rusmiddelforbrug.
Tallene kan dog reelt være højere, idet der formentlig eksisterer mørketal på området. Typisk fordi, det oftest er en velbevaret hemmelighed i familien, som holdes inden for hjemmets fire vægge. Tallene viser dog tydeligt, at det er et meget udbredt problem.
Du kan få det meget bedre
Det er bestemt muligt at bearbejde dine oplevelser og få hjælp til at komme godt videre i dit liv.
Selvom den tidlige forældre-barn-relation er så betydningsfuld, er det muligt at ændre dens form og påvirkning på dig.
Det er ikke indlæggets formål at placere skyld eller dømme dem, som har et problematisk rusmiddelforbrug.
Derimod er det at beskrive typiske senfølger for børn og unge, og give brugbare bud på, hvad der kan hjælpe til et bedre liv fremadrettet. Nogle bruger termen “Voksen Barn af Alkoholiker”, netop da det kan have senfølger ind i voksenlivet.
Jeg vil komme med bud på, hvad du kan gøre for at bearbejde dine oplevelser. Du kan få et bedre forhold til dig selv og skabe sunde, nærende relationer med andre.
Når der var et problematisk forbrug af rusmidler i din familie
Hvis du er vokset op i en familie, hvor din ene eller begge forældre har haft et problematisk forbrug af rusmidler, kan du måske stadig være i tvivl om der var tale om et overforbrug eller misbrug. Definitionen heraf er ikke det vigtigste.
Det vigtige er nemlig din oplevelse af, at forbruget var problematisk. Og at det skabte negative mønstre og dysfunktionelle relationelle samspil i familien som følge.
Det problematiske rusmiddelforbrug blev muligvis bagatelliseret eller afvist af de voksne.
Det kan have sat dybe spor i dig at skulle bevare hemmeligheden om hvad der foregik i din familie.
Du kan have brugt meget energi på at holde de svære følelser i baggrunden.
Måske er du endda kommet til at tro, at den dårlige stemning i familien kun blev oplevet af dig – eller, at den var skabt af dig.
Var der ikke altid plads til dig og dine følelser?
Du kan måske genkende oplevelsen af, at der ikke altid var forståelse for dig og dine følelser.
Måske blev dine vrede og triste følelser besværliggjort. Du brugte derfor energi på at vise dig mest muligt fra din glade og humoristiske side. Samtidigt brugte du mange kræfter på at pakke de besværlige følelser væk.
Dette kan have været og er enormt udmattende: Særligt for et barn eller en ung, der er i kognitiv, social og følelsesmæssig udvikling, og som bruger de nære voksne til at spejle sig i.
Hvis de nære voksne er omtågede af rusmidler, tømmermænd eller benægtelsesadfærd, vil de ikke være i stand til at varetage omsorgsopgaven på en sund og stabil måde. De kan sandsynligvis heller ikke passe godt nok på sig selv.
Tilpasningsdygtige børn
Børn er af natur enormt tilpasningsdygtige. De kan på overfladen se ud som om, at de er i god trivsel. Det viser sig fx ved at være socialt intelligent, have mange venner, være velbegavet og klare sig fint i skolen.
Disse kan forstås som en række beskyttende faktorer, der gør barnet modstandsdygtigt og i stand til at klare sig godt på trods. Barnet får måske senere hen som ung voksen en uddannelse, et godt job, slår sig ned og stifter familie selv.
Det kan medvirke til, at andre ikke opdager, hvad der egentlig er foregået på indersiden.
Du kan måske i dag som ung eller voksen selv komme til at negligere eller tvivle på de svære oplevelser. For det går jo egentlig meget godt – nu?
Typiske senfølger ved denne opvækst:
Selvom det ofte går mange rigtig godt, vil flere opleve en eller flere af nedenstående udfordringer:
At have svært ved at mærke sig selv og stole på egne fornemmelser.
Man kan have det sådan, fordi der ikke var plads til ens følelser og oplevelser, som ofte blev afvist eller gjort til besvær.
Dét, du oplevede, blev ikke mødt eller bekræftet af dine nære omsorgspersoner. Fx. blev alkoholproblemet eller den dårlige stemning, du fornemmede, afvist eller bagatelliseret.
Når du i din opvækst ikke fik tilstrækkelig hjælp til at lære dine følelser at kende – og give udtryk for dem – kan du have svært ved selv at regulere dem som voksen.
Du kan være usikker på, om det du fornemmer er sandt eller ligefrem berettiget. Det gælder særligt de såkaldt ”besværlige” følelser som fx vrede og tristhed.
At relationer kan være udfordrende at danne og vedligeholde.
Sunde relationer kræver bl.a., at man føler tryghed i relationen til at dele svære følelser med hinanden.
Det kræver, at man tør forvente og regne med, at den anden gør sit bedste for at favne én i det svære. Og omvendt.
Nogle kan opleve, at nye og gamle relationer aldrig bliver helt dybe og tætte. Det sker bl.a. fordi, der er sider af én, man ikke har lyst til at vise den anden. Man kan frygte at blive afvist eller besværliggjort, ligesom man oplevede det i sin opvækst.
Måske tror man, at den anden vil se ned på én. Eller måske ændre sit ellers positive billede af én, hvis man deler sine svære følelser.
Som konsekvens kan man have en vedvarende fornemmelse af, aldrig helt at komme tæt på den anden. Eller føle sig som sig selv i selskab med den anden.
At det er svært at give udtryk for behov og personlige grænser
Det kan være udfordrende at danne og vedligeholde relationer, hvis man har svært ved at mærke sine behov og udtrykke personlige grænser.
I opvæksten lærte du, at nogle af dine behov ikke var vigtige at imødekomme. Efterhånden undertrykte du dem.
At sætte sunde, naturlige grænser hænger tæt sammen med evnen til at mærke og udtrykke egne behov.
Det kan være, du fik at vide, at du var følsom eller selvoptaget, når du udtrykte behov?
Måske blev dine grænser overtrådt, selvom du satte dem?
Som ung og voksen kan man derfor være nervøs for at virke egoistisk eller skabe konflikter, hvis man udtrykker personlige behov og grænser.
At føle sig ensom i nære relationer og blandt andre mennesker
Ovenstående kan have den effekt, at man føler sig ensom i nære relationer og blandt andre mennesker.
Ensomhedsfølelsen kommer ofte af, at der er dele af ens indre liv, som man holder for sig selv. Man lærte tidligt at overleve i familien ved at skjule disse oplevelser og følelser.
De føles typisk skamfulde og for svære at dele med andre.
Det er medvirkende til at skabe en følelsesmæssig afstand til andre, som ensomheden trives i. Man fratager dermed sig selv muligheden for faktisk at blive mødt omsorgsfuldt af den anden.
Det kan også være, at andre tager afstand til dig. De gør det måske, fordi de ikke kan mærke eller fornemme dig. Hvem du virkelig er, derinde bag facaden. Og måske tolker de din adfærd som en afvisning af dem.
At føle sig forkert og skamfuld.
At føle sig forkert er tæt koblet til dét at føle skam.
Skammen kan få dig til at gemme sider af dig selv væk i et forsøg på at passe ind.
Du kan føle dig forkert, fordi du er i tvivl om, hvorvidt det du sanser og oplever er sandt og berettiget.
Du kan føle dig forkert og skamfuld, fordi du både føler kærlighed og vrede overfor dine omsorgspersoner, som ikke klarede omsorgsopgaven godt nok – fordi de selv havde udfordringer.
Som ung og voksen kan det være svært at dele dine modsætningsfyldte følelser med andre. Du kan tvivle på, om de vil rumme og acceptere dig.
Det kan give lindring på den korte bane at trække sig og ikke at give udtryk for, når man har det svært. Og det kan også være nødvendigt i nogle situationer for at passe på sig selv.
På den lange bane kan det dog have negativ effekt på at danne nære relationer. Det kan stå i vejen for en god selvfornemmelse og selvværd. For at føle sig god nok – også når du har svære perioder i dit liv.
Hvordan får du det bedre og bearbejder dine oplevelser?
Læs mere i del 2, hvor jeg beskriver virksomme veje til at få det bedre:
“Er du vokset op i en familie med rusmiddelproblemer? – del 2”
Læs mere om psykolog Camilla Westh her.
