Booking, betaling og afbudsregler

Booking

Når du logger ind i den enkelte psykologs booking-kalender, kan du få et overblik over ydelser og ledige tider, samt bestille tider. 

Klik på ‘Book tid’ under psykologens profilbillede eller book tid nederst på psykologens profilside. 

Første gang du booker skal du oprette profil. Derefter skal du fremover blot logge ind med din angivne e-mail eller dit telefonnummer, hvortil du får en engangskode, som du skal logge ind med. 

Når du er logget ind, kan du booke den ønskede tid. Her kan du også trykke på menuen og se dine bookede tider, samt afbestille en tid. 

Bookingen er først registreret og godkendt, når du har modtaget en bekræftelse i din email. Husk at trykke på ‘bekræft’ til sidst, når du booker. 

Sundhedsforsikring

Vi er ikke omfattet af den offentlige sygesikring og kan derfor ikke tage imod lægehenvisninger.

Til gengæld kan alle psykologerne med autorisation give tilskud til ’danmark’-medlemmer, samt private sundhedsforsikringer. 

Undersøg derfor gerne med dit arbejde, om du er tilknyttet en privat sundhedsforsikring i forbindelse med din ansættelse, eller om du selv har tegnet en og om de kan bevillige et forløb. 

Husk eventuelt at medbringe dokumentet med din bevilling, så din psykolog få de nødvendige oplysninger, herunder hvordan forsikringen ønsker at blive faktureret.

Betaling

Du kan betale for din session enten lige før eller i slutningen af din session. 

Mange klienter foretrækker at betale mens de sidder i venteværelset, inden sessionen starter. På den måde går der ikke tid fra sessionen til betaling og det terapeutiske rum føles for mange rarere, når økonomien ikke har været indblandet i dagens session.  

Betalingsformer: 

  • Mobile Pay
  • Elektronisk faktura 
  • Kontant (elektronisk faktura eftersendes)
 

Afbud eller ændring af aftale

 Du melder afbud ved at aflyse din tid direkte i bookingsystemet. 

 

Guide:  

  • Gå ind på din psykologs bookingside.
  • Log ind i din psykologs booking-kalender med din mail eller telefonnummer. 
  • Inde på din side kan du trykke på menuen til højre og vælge ‘se bookede tider’. 
  • Herfra kan du afbestille den specifikke tid.

Vi foretrækker at du selv logger ind og aflyser din tid i bookingsystemet. På den måde får du en bekræftelse på mail om, at den er gået igennem og du er derved sikret, at psykologen har set det og at det er ændret inde i kalenderen hos psykologen.

 

I bookingsystemet kan du senest aflyse tider 36 timer før den aftalte tid. 

Hvis du er forhindret i at bruge systemet, eller oplever en teknisk fejl: Send gerne en sms, senest 36 timer før den aftalte tid. 

Derved kan vi nå at tilbyde tiden til en anden klient, der står på venteliste. 

 

For sent afbud eller udeblivelse 

 Udeblivelse eller for sent afbud afregnes til fuldt honorar.

 

Husk derfor altid at melde afbud eller ændringer i god tid – Afbud og ændringer før fristen er naturligvis uden beregning.

 

Priser

Da vi psykologer i Innervention har valgt at specialisere os i hver vores specifikke felt, tilbyder vi ligeledes  forskellige former for ydelser. Prisen afhænger af, hvilken ydelse, der er tale om: Om det er et erhvervsrettet undervisningsforløb til et firma, individuel terapi, udvidet pårørendesamtale, udredningsforløb, parterapi eller terapi om aftenen med tillæg. 

Derfor har vi valgt at lette overblikket ved at angive priserne i bookingssystemet, når du booker en session. Enkelte har også angivet priserne på deres profilside. 

Du kan derfor se vores ydelser og priser ved at 

  • Gå til psykologens profilside 
  • Vælge ‘Book tid’ 
  • Se ydelser og priser, når du er logget ind. 
 

Derved får du også et hurtigt overblik over, hvilke indsatsområder psykologen arbejder med og hvilke ydelser, der tilbydes. 

Fokuserede forløb – Klippekort

Fokuserede forløb er til dig, der vil skabe motivation og commitment til forandring – og samtidig få ca. 10% rabat! 

Sammen sætter vi mål, danner overblik og nærmer os det liv, du ønsker at leve. Struktureret, fokuseret, fordybet og committed.

Lyder det relevant? Kontakt din psykolog og hør mere. Du kan også begynde med én session og derefter ændre det til et pakke-forløb, når du har sovet på det og mærket efter. Så trækker vi betalingen fra første session fra, så du opnår samme rabat og har 4 eller 9 sessioner tilbage. 

Vær opmærksom på, at forløbene er tiltænkt til at være fokuserede og sammenhængende. Derfor er klippekortet gyldigt i 1 år fra forløbets start. Datoen fremgår af din faktura. Det er ikke muligt at få refunderet dele af eller hele forløbet. 

Supervision

Du kan få supervision hos os, hvis du er præautoriseret psykolog og skal i gang med dit autorisationsforløb (ekstern supervision).


Til psykologer på vej mod autorisation:

40 timers forløb i gruppe (1-2 supervisander)

Vi tager normalt 1300 kr. i timen for supervision, men hvis du køber de 40 timer på én gang, så yder vi 175 kr. rabat i timen, og du sparer altså 7.000 kr. i alt, når du betaler for et samlet forløb.

Gruppesupervision med 2 personer gælder 1:1 jf. Psykolognævnet.  

Hvis du ønsker at tage en kollega med, kan vi lave en individuel løsning, der passer til jeres behov.

60 timers forløb i gruppe (3-4 supervisander)

Ved 3-4 personer: Jf. Psykolognævnet kan supervisionen regnes for 2/3 ved 3-4 personer. Du får derfor et forløb med 60 timer i alt, fordelt på 20 sessioner á 3 timer. Her giver vi 300,- i rabat pr. time pr. person, hvis du køber 60 timer på én gang, og får derved 18.000,- kr. i rabat.