Samtaler

Nedenfor kan du se, hvad vi tilbyder i Innervention, hvordan vi arbejder og spørgsmål og svar. Er du i tvivl om, hvilken form for samtaleterapi, der passer til dit behov, er du meget velkommen til at kontakte os og høre mere.

Individuel terapi er til dig, der kommer alene. Det er til dig, der vil skabe mere håb, ejerskab og mental frihed i dit liv.
Søger du individuel – eller gruppesupervision? Mangler du de 40 timer til din autorisation som psykolog? Mangler I en supervisor til jeres arbejdsplads? Innervention kan tilbyde en løsning til dig og jer. Vi tilbyder også online supervision – uanset hvor du er.
I Innervention tilbyder vi pårørendesamtaler. Dette er især relevant hvis man er ung (15-20 år) og ønsker en forælder eller en ven med til første samtale.
Erhvervscoaching er til dig, der ønsker et samtaleforløb om dit arbejdsliv eller karriere. Det handler om organisatorisk udvikling – og din personlige udvikling i dit professionelle liv.
Parterapi er både til par, der er udfordret af helt konkrete problematikker, men også til jer, der ønsker at holde parforholdet og kærligheden ved lige. Parterapi er brugbart til at forebygge afstand og nedlukning af følelser og er for mange et godt hverdagsritual med ’kæreste-tid’.
Vi kan sidde fast i livet. Gamle mønstre kommer op igen og igen, og selvom vi gerne vil ændre det, falder vi i. Her kan samtaleterapi være en effektiv løftestang; du får et bedre udsyn og energi til at ændre mønstre. Disse mønstre var måske ubevidste før, men under terapien kommer de frem i lyset, så vi kan ændre dem.