SPECIALE

PTSD

PTSD kalder man inden for psykologien en belastningsreaktion. Livskriser og almindelig stress udvikler sig over længere tid, mens PTSD kan opstå efter voldsomme oplevelser. Der kan være tale om krig, ulykker, at være vidne til en voldsom oplevelse eller vold. Situationer, hvor vi har været ramt af stærk frygt eller hjælpeløshed.

PTSD kalder man inden for psykologien en belastningsreaktion. Livskriser og almindelig stress udvikler sig over længere tid, mens PTSD kan opstå efter voldsomme oplevelser. Der kan være tale om krig, ulykker, at være vidne til en voldsom oplevelse eller vold. Situationer, hvor vi har været ramt af stærk frygt eller hjælpeløshed.

Voldsomme oplevelser fører ikke altid til PTSD. De kan være årsag til en akut belastningssituation, altså en chok-tilstand, efterfulgt af en reaktionsfase, der i modsætning til PTSD er forbigående. Den akutte reaktion varer fra et par timer til få dage efter traumet, og personen er efter nogle dage eller uger tilbage i en normaltilstand. Det er ikke tilfældet med PTSD.

Udover en forudgående, traumatiserende hændelse kan følgende være tegn på PTSD:

  • Man oplever flashbacks og ufrivillige, visuelle minder. Enten som mareridt, når man sover, eller når man er vågen
  • Tilliden er ødelagt, og man føler, at verden og andre mennesker potentielt kan være farlige.
  • Angst opleves ofte og man er på vagt over for lyde og andre mennesker.
  • Man undgår steder, film eller personer, der minder om den traumatiske hændelse
  • Irritabilitet og vrede, lav frustrationstærskel, lav kontrol af følelser.
  • Nedsat hukommelse og koncentration.
  • Søvnproblemer og indsovningsbesvær.
  • Man mister ofte interessen for det, der før gav en glæde. Personligheden synes forandret.
  • Håbløshed og ligegyldighed fylder, og det er svært at mærke kærlighed.
  • Skyld og skam kan fylde meget.
  • Grundet den øgede uro og angst kan man udvikle misbrug.

PTSD sværhedsgrader

Du kan have PTSD i mild eller svær grad. Ved mild PTSD er du i stand til at passe et arbejde, flashbacks kommer kun en gang imellem og du kan stadig gøre ting eller være på steder, der minder dig om traumet. Middelsvær og svær PTSD udfordrer din hverdag mere, og du oplever søvnproblemer, hyppigere flashbacks, angst, du er på vagt, og det er svært eller umuligt for dig at passe arbejde eller studie.

Uanset hvor du ligger på skalaen, er det overordnet stadig PTSD og du skal søge behandling.

Kompleks PTSD – CPTSD

 

Kompleks PTSD er en nyere diagnose og en udvidelse af den oprindelige. Her præger PTSD også din personlighed, dit følelsesliv og dine sociale relationer. Kompleks PTSD opfylder stadig kriterierne for PTSD, men har et ekstra lag. Kompleks PTSD minder på flere måder om personlighedslidelser, og du oplever en eksistentiel tomhedsfølelse, problemer med følelsesregulering og sociale udfordringer. Men kompleks PTSD kommer fra et traume og kan behandles gennem psykoterapi for PTSD, med en særlig viden om kompleks PTSD.

Centrale tegn på kompleks PTSD:

  • Problemer med følelsesregulering: Ens følelsesliv er forandret og mere opdelt i sort og hvid. Samtidig kan ens evne til at regulere følelserne være nedsat: Man kommer til at reagere meget kraftigt og har svært ved at falde ned. Ens nervesystem går i ’kamp’. En anden type reaktion er, at man ’lukker ned’ for følelserne helt eller delvist. Hvis nervesystemet går i ’frys’ (spil død), kan man opleve at blive meget søvnig eller undvigende. Det kan være, at man dissocierer; at man ubevidst adskiller sig selv fra den fysiske verden. Man virker fjern eller synes at skifte personlighed. Ofte kan man ikke huske, hvad der lige er sket.
  • Negativt selvværd: Man er ofte præget af selvkritiske tanker, skyldfølelse og selvbebrejdelse. Ofte kan man fejlagtigt internalisere ansvar, dvs. føle at alt dårligt der sker, er ens egen skyld. Man føler, at man ikke er noget værd.
  • Udfordringer i relationer og tilknytning til andre: Man har mindre tillid til andre og kan komme til at læse dårlige intentioner ind i andres handlinger. Ængstelig eller undgående tilknytning; man er bange for at blive forladt, eller forventer at det vil ske. Hvis man har en ængstelig tilknytning, viser det sig med jalousi, utryghed, behov for kontrol, behov for at være tæt på den anden hele tiden. Hvis man har en undgående tilknytning, har man svært ved at lade andre komme for tæt på. Andre udvikler en desorganiseret tilknytning, hvilket betyder, at man gerne vil andre, men når de kommer for tæt på, føler man et akut behov for at skubbe den anden væk, eller skade andre, for ubevidst at undgå nye svigt.

Starter du i psykoterapi med kompleks PTSD er det helt centralt, at du føler dig tryg i det terapeutiske rum; at du oplever, at du kan stole på din terapeut. Når der opstår misforståelser, vil vi i psykoterapien øve at tale om det, for at genoprette tilliden og alliancen.

Angst og skam

Mange oplever, at de mister interessen for andre og begynder at isolere sig fra venner og familie. Nogle har behov for andre, når de skal gøre ting, som de normalt ellers kunne alene, som at handle ind. Dette vækker hos mange skam og skyld. Det kan være svært for nogle at være alene, da de invaderende tanker kommer i tomrummet.

Påtrængende tanker og flashbacks

Oplevelserne kan være så belastende, at de ’forfølger’ personen gennem påtrængende erindringer og tanker, som han eller hun ikke magter at forholde sig til. Man genoplever ofte den traumatiske situation igen og igen, både i vågen tilstand som flashbacks, og i søvne som drømme eller mareridt. Man føler som regel et stærkt ubehag forbundet med alt, hvad der minder om den traumatiske begivenhed.

Behandling og psykoterapi for PTSD

For behandlingen er det helt afgørende at bearbejde traumet, hvilket vi gør med traumeterapi. Her genbesøger du de oplevelser, som hjernen og psyken sidder fast i, så du kan afslutte og rumme dem, på en god måde, uden at du mærker angst. En del af helingen efter PTSD er netop at lære at blive tryg igen.

Derfor er psykoterapi som regel førstevalget til behandling af PTSD. Medicinsk behandling kan være relevant i kombination med psykoterapien; det kan nedsætte angsten, stabilisere følelserne og bedre hukommelsen.

Har du symptomer på PTSD, bør du søge hjælp tidligt, da tilstanden er sværere at behandle, hvis den har stået på i lang tid.

Psykoterapi og traumebehandling

I Innervention er vi trænede i PTSD-behandling. Behandlingen går langsomt frem, og vi går igennem forskellige faser, for at undgå retraumatisering og forværring af tilstanden. Cleoh Søndergaard er trænet i acceptance and commitment therapy (ACT) til traumeterapi, kropsorienteret traumeterapi og mareridtsterapi.

Faser

  1. Tryghed og sikkerhed: Før vi går ind i de traumatiske oplevelser, har vi fokus på at danne en tryg relation i terapien mellem dig og din psykolog.
  2. Beroligelse af nervesystemet: Du vil lære dit nervesystem bedre at kende og lære teknikker til hurtigt at kunne berolige nervesystemet, når alarmberedskabet er aktiveret. Det er det forberedende arbejde til traumeterapi.
  3. Bearbejdning af den traumatiske oplevelse: Gennem de teknikker du lærer i den forberedende terapi, bliver du i stand til at berolige nervesystemet, når vi arbejder med traumeterapi. I selve terapien arbejder vi med de svære minder, fortrængte minder og eksponering.
  4. Hvis flashbacks også opstår om natten, arbejder vi med mareridtsterapi. Her bliver du bekendt med meditation, som du skal bruge inden indsovning og skriveterapi, som en del af terapien, for at omforme drømmene og skabe ro.
  5. Afsluttende fase: Mange oplever lige dele forvirring og frihedsfølelse, når flashbacks og PTSD er fortaget eller helt væk. Du skal måske ændre eller genoprette relationer. Mange får fornyede hobbyer og mærker fornyet energi. Fasen kan være forvirrende for både dig selv og dine omgivelser, og en god, afsluttende terapi er en vigtig følgesvend.