Leje af lokale


Vi har lige nu 1 lokale ledigt!

Overvejer du at gå selvstændig?

Kunne du godt tænke dig et fagligt stærkt team at arbejde sammen med?

Eller er du allerede selvstændig, men mangler at booste din markedsføring, så du kan leve af det på fuld tid, uden så mange bekymringer?’

 

Du kan både leje dig ind i vores lokaler og få hjælp til udvikling og facilitering af projekter og kurser. Vi brænder for formidling og har forstået markedsføring til bunds.

Ønsker du at blive en del af teamet?

Skriv endelig til os. Så mødes vi over en kop kaffe, idéudvikler sammen og ser, om der er et godt match: 

 

Kontakt Cleoh Søndergaard:

sms til tlf. 28 68 00 44 eller mail: cleoh@innervention.dk 

 

Er vi et match, taler vi om lokaler, timing og andet praktisk. Vi åbner løbende nye klinikker, og du får besked i god tid, når noget nyt er under opsejling, så du er med tidligt i processen.

leje af terapilokale

Et terapilokale i rolige omgivelser er en selvfølge, men du får også mulighed for at markedsføre dig som behandler, med adgang til et multimedie-værksted på adressen på Frederiksberg (video, podcast og billeder) og fælles inspiration.

Jeg, Cleoh Dharma Søndergaard, er indehaver. Derudover er jeg psykolog, parterapeut, podcaster og kursusudvikler. Min partner i firmaet er Simon Søndergaard. Han er fotograf, videograf, IT-ingeniør og forretningsstrateg. Sammen driver vi Innervention.

Med i teamet er alle de dygtige psykologer, der på hver deres måde har skabt en forretning og et liv med frihed og valgmuligheder. Nytænkning og innovation er vores afsæt, når vi sammen hjælper flere potentielle kunder og samtidig skaber et seriøst brand.

I den normale lokaleleje får du:

  • Et terapirum, som du selv kan indrette, hvis du ønsker at sætte dit eget præg på det.
  • Internet
  • Adgang til fælles køkken
  • Socialt samvær og kollegaskab
  • Sparring og fælles forretningsudvikling
  • Profil-hjemmeside
  • 2 professionelle videoer til dig og hjemmesiden, optaget og klippet af fotograf
  • Mulighed for at markedsføre dig i podcast
  • Blog og oprettelse af kurser
  • God energi og passionerede kolleger!

Vores vision er at skabe et psykologhus, der tilbyder andet og mere end individuelle samtaler.

Hjemmesiden er derfor ikke kun dit visitkort, men også en platform, hvor du både kan hjælpe flere (og derfor tiltrække flere klienter/kunder, fordi de husker dig) og skabe kurser og skrive blogindlæg.

Det er en fordel, hvis du kan nikke genkendende til følgende:

  • Du sætter stor pris på socialt samvær og elsker godt selskab
  • Du er totalt med på vigtigheden af online markedsføring og har bare ventet på muligheden for at skabe vækst for din forretning
  • Du er passioneret og dygtig til det, du laver (jo, det må man godt sige højt).

Pris afhænger af, hvor mange dage du ønsker at leje lokale og inkluderer profil på hjemmeside, blog og videoer. Jo flere dage, des mere rabat.

Vi tager selvfølgelig ikke provision af dit salg, ligesom der ikke er nogen former for skjulte gebyrer.

Ønsker du at åbne en satellit-afdeling og samtidig være en del af Innervention?

Du kan godt være en del af Innervention uden at benytte dig af vores lokaler. Du bliver en del af vores online-univers og øger din synlighed med profil-hjemmeside, videoer, blog og kursustilbud der styrker din personlige markedsføring.

Afhængigt af om du blot er dig selv, eller om du ønsker at lave en hel klinik med tilhørende psykologer, har vi forskellige modeller. Lad os mødes og tale om det.

Ønsker du at dele din blog/kursus på Innerventions hjemmeside?

Skriv til os, så finder vi en løsning og en model, der passer dig. Gæsteblogs og krydsinterviews er altid en god ide og øger link-building. På den måde kan du selv øge trafikken til din hjemmeside, uden at skulle hyre et bureau, der skriver tekster for dig og lægger links på mere eller mindre relevante sider. Her styrer du det selv; budskab, tekst, formål og kundesegment.