Psykisk vold

Psykisk vold

Kompleksiteten i relationer, hvor der er psykisk vold, er vi særligt trænede i at forstå hos Innervention. Det gælder både i parforhold og på arbejdspladsen.

Mange overser psykisk vold på arbejdspladsen, som i mange tilfælde kan sidestilles med mobning og dårligt arbejdsmiljø. I parforhold optræder det dog ofte mere dramatisk eller tydeligt, da vold og psykisk vold trives bedst bag lukkede døre.

Hvad er psykisk vold?

Psykisk vold er alle de måder, en person kan skade, skræmme, krænke, styre og dominere andre ved hjælp af en bagvedliggende magt eller trussel:

Direkte trusler, nedvurderende og ydmygende adfærd, kontrol og isolation.

Udover dette bliver løgne ofte bragt i spil, som et middel til at spille venner eller familiemedlemmer ud mod hinanden. Det er en form for subtil psykisk vold, som i psykologien kaldes ’splitting’.

Der kan også være forsøg på at kontrollere den anden gennem diskrete, indirekte trusler uden konkret indhold som ‘du skulle bare vide, hvad der ville ske, hvis du…‘.

Blandt andre former for vold findes også: Fysisk vold, seksuel vold, materiel vold, økonomisk vold og æresrelateret vold.

På tværs af disse adfærdsformer er formålet at intimidere, skræmme, kontrollere og skade den anden.

Den voldelige part affejer ofte sin adfærd med uvidenhed, negligering, fornægtelse eller ved at bebrejde den anden for sine egne gerninger, dvs. ansvarsfralæggelse og eksternalisering.

Mangel på anderkendelse af det oplevede og den manglende ansvarstagen er en del af den psykiske vold, fordi offeret begynder at stille spørgsmålstegn ved egen dømmekraft.

Når man ikke kan blive enige om, hvad der skete, og når den destruktive person ikke kan se eget ansvar for egne handlinger, bliver det svært at sætte grænser.

Voldens cyklus

Psykisk vold opstår langt fra konstant. Hvis den gjorde, ville det være meget nemmere for den, det går ud over at trække sig og forlade partneren eller arbejdspladsen.

Perioder med ’genopbygning’ og forening er en naturlig del af dynamikken. Her vil man som offer igen føle sig god nok, idealiseret, og man får fornyet håb til parforholdet og partneren. Men ved psykisk vold bliver man ofte opbygget, for at kunne nedbrydes senere. Dette er en del af kontrol-magt-spillet i psykisk vold.

Den udøvende part ønsker ikke at blive forladt, og derfor gør vedkommende alt, hvad personen kan, for at kontrollere den anden og genopbygge den andens tillid løbende.

Cyklussen er cirkulær og løber i tre faser, som starter forfra. Nogle oplever cyklussen som uger lang. Andre, hvor volden er intensiveret, oplever at det kan skifte over timer og dage – og at konflikten pludselig er glemt hos den anden, hvilket er meget forstyrrende.

Faser i cyklussen:

• Eksplosion: Konflikt, psykisk vold, trusler, skænderier, nedværdigende og ydmygende adfærd.
• Genforening: Stærke positive følelser, forening, kærlighedserklæringer, gaver. Håb.
• Stilhed før stormen: Silent treatment, uro, ignorering, følelseskulde, en fornemmelse af, at der er noget galt, perfide kommentarer, ængstelighed.
• Eksplosion…

Hvorfor det er så svært ’bare’ at gå.

”Hvorfor går du ikke bare” er en meget almindelig og samtidig også skadende sætning, som mange i nedbrydende parforhold vil høre fra deres venner og bekendte.

I det følgende vil vi forsøge at beskrive, hvorfor det er så svært at gå, selvom det gør så ondt.

Mange forskellige aspekter kan spille ind, men fælles for dem alle er en manglende fælles forståelse for ansvar. Destruktive handlinger bliver normaliseret over tid.

Den krænkende adfærd bortforklares og måske får den anden person skylden for ens egne handlinger.

Når det ikke er helt tydeligt, hvem der er ansvarlig for hvad, er det meget svært at gå: Man forsøger at få den anden til at forstå, man bebrejder sig selv, man erfarer at grænsesætning ikke kan betale sig, men måske eskalerer konflikten yderligere.

Personlighedstyper – krænker og offer

Ofte er der en gensidig afhængighed i relationen. Personlighedstyperne kan trigge hinandens dårlige adfærd.

Det vi ofte ser hos krænkeren er:

• overfladiske interesser, motiveres efter prestige og et ydre glansbillede,
• har svært ved at tale om følelser, har nedsat eller ingen empati og mentaliseringsevne (evnen til at se verden fra den andens perspektiv, indlevelse),
• lav tolerancetærskel, lav tærskel for frustration,
• behov for kontrol, jalousi,
• tendens til at lyve eller manipulere for egen vindings skyld,
• pludselige vredesudbrud, især i forbindelse med konfrontation med løgne og egne svagheder.

Det vi modsat ser, hos modtageren af psykisk vold, er med til at beskrive, hvorfor det kan fortsætte;

• personen har ofte oplevet psykisk vold og svigt i barndommen og har en høj tolerancetærskel for andres dårlige adfærd.
• Personen har lært sig, gennem barndommen, at nærvær og omsorg kommer, hvis man pleaser eller trøster den anden,
• personen føler sig derfor ofte ansvarlig for andres følelser.
• Personen har øget empati og er vant til at orientere sig efter andres signaler og følelser,
• har ofte været ’antennebarn’ som lille.
• Har ofte en ængstelig tilknytning og er bange for at blive forladt eller være alene,
• brud synes derfor ’farligt’ følelsesmæssigt.
• Personen identificerer sig som en ’redder’ og finder mening med at hjælpe andre.
• Ofte ses også en stor forestillingsevne og intelligens, så de kan forstå og leve sig ind i selv de mærkeligste forklaringer og undskyldninger for den dårlige adfærd.

Det er derfor vigtigt at pointere, at modtageren eller offeret for psykisk vold ikke er uintelligent, tvært imod. Men der er en afhængighed og øget tolerancetærskel, udover øget empati, der gør, at de kan holde den dårlige adfærd ud.

Over tid vil udøveren derfor ikke opleve klar og meget tydelig grænsesætning (og det er der brug for, når en person ikke føler ansvar eller empati).

Udøveren af volden får derved udvidet sin forståelse for, hvilken adfærd der er ok, hver gang modtageren ikke sætter grænser. Udøveren er grænsesøgende og her går det over og bliver destruktivt i situationen, når modtageren af psykisk vold kan holde ud og give plads.

Spænding og blandede følelser forveksles med kærlighed

Mange oplever en meget stærk forelskelse i starten, og at de bliver revet med i et eventyr. Modtageren af psykisk vold beskriver ofte, at de blev ’bombaderet med kærlighed’ (også kaldet ’love bombing’), at forelskelsen var meget stærk og at de tænkte ’det er for godt til at være sandt’. Få måneder efter stopper de store kærlighedserklæringer.

I normale parforhold vil forelskelsen, nysgerrigheden og kærligheden blive stabiliseret over tid, men man mærker stadig en varme og jævnlige kærlighedserklæringer. I psykisk voldelige parforhold stopper kærligheden mere abrupt og afløses af kriser og volds-cyklussen.

Den stærke kærlighedsfase giver modtageren af psykisk vold en oplevelse af at have fundet den eneste ene. De udvikler en stærk drøm om deres partner, som idealiseret.

Det er denne drøm, der skaber higen efter at ’redde’ ham/hende/forholdet. Men sandheden er, at den person, de mødte i starten, var en illusion. Men drømmen fastholder en i parforholdet, for ’hvad nu hvis jeg er den, der kan redde…’.

Spændingen i op- og nedturene er også med til at skabe en afhængighed. De stærke følelser, også de negative, giver adrenalin, og man mærker livet.

Mange der kommer ud af psykisk voldelige parforhold og starter i et normalt og sundt parforhold, skal vænne sig til den uro og kedsomhed, som almindelig fred og ro kan give, når man kommer fra et ekstremt stressfyldt parforhold. Den går heldigvis i sig selv igen, over tid.

Økonomisk afhængighed, venner

Mange modtagere af psykisk vold fastholdes også økonomisk, ved at dele hus og stort forbrug med partneren. Ofte er forbruget initieret af udøveren.

Andre gange er det frygten for, om ens venner stadig er der for en, når man er alene. Dette er ikke uden grund, da den psykiske vold også kan omhandle, at man er blevet isoleret fra dem, at de er blevet manipuleret eller at udøveren har fået dem til at vende en ryggen.

Nedbrudt selvværd

Når man er i et psykisk voldeligt parforhold, vil ens selvværd over tid blive mere og mere nedbrudt. Det betyder i praksis, at man mister evnen til at kunne mærke sig selv og sine grænser.

Man udvikler måske symptomer på stress eller depression – dette grundet en langvarige belastning og manglende selvværd. Udøveren kan ofte have tendens til at påpege, at modtageren er syg eller fejler noget.

Dette er både udtryk for ansvarsforskydning, men også at modtageren reelt får symptomer. Det er udtryk for, at man reagerer normalt på nogle usunde omstændigheder.

Er ens selvværd meget nedbrudt, har man svært ved at orientere sig i sin verden. Man sætter spørgsmålstegn ved sin egen dømmekraft, hukommelse og følelser – grundet den psykiske vold og manipulation.

Hvis ens selvværd er væk, vil man ofte bemærke, at ’man ikke kan mærke sig selv’, eller huske, hvordan det føltes at være til, før parforholdet. Man kan ikke huske, hvordan det føles at være glad og sig selv.

Hvis man i lang tid har været udsat for massiv manipulation og gaslighting kan man udvikle depression og psykotiske symptomer. Derfor er det vigtigt at holde fast i sit netværk, familie og få professionel hjælp i god tid.

Offer-gørelse og grænser

Et andet, men vigtigt element er spørgsmålet om, hvem der er offer, og hvilken betydning det kan have at se sig selv eller den anden som et offer. For det er nemlig ikke ligegyldigt, hvis vi ser krænkeren som et offer for en meget hård barndom; ’personen kan ikke gøre for det’.

Man fratager den anden ansvaret for egne handlinger og forklaringerne på dårlig adfærd bliver lynhurtigt til undskyldninger for at det er ok. Derved legitimeres volden.

Omvendt kan modtageren også se sig selv som offer. Dette er fint i den periode, hvor det går op for personen, at det er livnødvendigt at komme væk. Pilene vender den rigtige vej, så at sige. Man kan se, at det ikke er ok, at den andens adfærd er uacceptabel.

Men, når personen er i sikkerhed og ude, skal man kunne smide identiteten som offer fra sig igen. Den er meget forførende, da den fratager en et ansvar og vækker omsorg.

Men bagsiden er det manglende ansvar.

Ansvar er drivkraften for at handle. Det er med til, at vi mærker ejerskab. Det øger selvværd, selvtillid og styrke. Når vi kaster offer-rollen væk, bliver vi styrket i at sætte grænser og vise omverdenen, at vi ikke er bange.

Denne fase er derved en vigtig del af behandlingen, når man er kommet ud på den anden side – så man ikke sidder fast og føler sig låst. Hvis man i lang tid gør sig selv til offer, bliver man ramt af håbløshed og handlingslammelse, og samtidig gør man andre ansvarlige for egne følelser og handlinger. Derved kommer frygten op for, om man selv er ved at gentage krænkerens adfærd.

Kom ud af psykisk vold – din selv-healing starter med terapi.

I terapi efter eller under psykisk vold, vil du opleve at gå igennem forskellige faser; identificering af hændelserne, identifikation af krænkerens og dit eget ansvar, træning af grænsesætning og selvværdstræning.

På denne måde virker psykoterapien både i forhold til stress-symptomerne og traumebehandlingen. Du vil blive klogere på dine følelser, dit nervesystem og din krop. I sidste fase af terapien arbejder vi med fremtiden, hvad end det er dine værdier og ønsker for det næste parforhold eller om det er at bryde ud af relationen og lave en kriseplan.

I Innervention er du i de bedste hænder. Vi har en specialiseret viden i psykisk vold og vil ikke dømme dig. Tvært imod er vi vores rolle bevidst, så du har et sikkert rum, uden fare for at opleve de samme mønstre, som i det nedbrydende parforhold.

Cleoh Søndergaard er især ekspert på området og har produceret podcasten ’Hvorfor gik du ikke bare’ som du kan høre her.