Hvordan du som offer kan bryde ud af psykisk vold og gaslighting
Denne artikel handler om, hvordan du kan blive bedre til at mærke dig selv, som partner og pårørende, hvis du oplever at du er udsat for dårlig adfærd, psykisk vold og/eller gaslighting.
Den skal styrke dig i dit ståsted og din virkelighedsopfattelse.
Artiklen handler ikke om at finde forklaringsmodeller for den andens dårlige adfærd eller sætte en pseudo-diagnose på: For hvorfor ikke se i øjnene, at det han/hun gør mod dig, i sig selv viser dig, at det er forkert. Uanset diagnose, barndom eller forklaring.
Med denne artikel kan du bedre vurdere tegnene og stå stærkere.
Gaslighting er psykisk vold. Derfor vil den udøvende part betegnes ‘udøver’ eller ’krænker’ og den modtagende part ’offeret’. Dette for at lette læsning og forståelse, men også for at understrege alvoren: Gaslighting er forkert og destruktivt.
Ansvaret for dårlig adfærd ligger ikke hos offeret for dårlig adfærd, men hos krænkeren.
Gaslighting
’Gaslighting’ kan bruges metaforisk om den måde, hvorpå krænkeren lægger en tåge ud, så man ikke kan orientere sig eller bliver blændet. At fornægte, hvad der lige er sket, eksempelvis.
‘Gas Light’
Begrebet er opkaldt efter et skuespil, ’Gas Light’. En detalje i stykket går på, at en ægtemand tænder og slukker gaslamperne i genboens hus, under et indbrud. Hustruen kan ikke forstå, hvorfor lyset tænder og slukker. Næste dag spørger hun flere gange sin mand, om han har set det samme. Manden svarer hende, at der ikke er noget med lamperne, og at det er noget hun bilder sig ind, at hun må have set syner. Derved kommer hun fejlagtigt til at beskytte manden mod politiet og giver ham et alibi for forbrydelsen. Detaljen med gaslamperne er bare en enkelt af de mange manipulationer ægtemanden gør, for at drive hustruen til vanvid.
Hvad er gaslighting?
Gaslighting er en form for psykologisk manipulation, hvor en person søger at så frø af tvivl hos et individ eller medlemmer af en gruppe: Den manipulerende part får ofret til at stille spørgsmålstegn ved egen hukommelse, perception eller psykiske sundhed.
Ved brug af benægtelse, vildledelse, modsigelser og løgn involverer gaslighting forsøg på at destabilisere ofret og delegitimere ofrets virkelighedsopfattelse. Til sidst kan offeret ikke længere stole på sin egen dømmekraft og i alvorlige tilfælde kan det lede til psykisk sygdom, som angst, depression og i værste fald psykose.
Tegn på gaslighting
Psykiater Theodore Dorpat beskrev to karakteristika ved gaslighting:
1) At den udøvende ønsker fuld kontrol over ofrets følelser, tanker eller adfærd og 2) at ofret bliver følelsesmæssigt misbrugt. Sidstnævnte sker ofte på diskrete, men fjendtlige, voldelige eller tvangsmæssige måder.
Som beskrevet af Patricia Evans er der syv tegn på gaslighting, når vi ser på den udøvendes adfærd:
- Tilbageholdelse af oplysninger fra offeret
- At overdrive eller fordreje information, så det passer til udøverens perspektiv
- Underdrivelse og fornægtelse af information, der ikke passer udøverens perspektiv
- Brug af verbalt misbrug, som underminering á la ’det var bare for sjov’.
- Blokering og afledning af offerets opmærksomhed fra eksterne kilder, fx venners pespektiver.
- Minimering eller trivialisering af offerets værd og selvværd
- Undergravning af offeret ved gradvist at svække dem, kommunikationen og deres tankeprocesser.
Husk – det er ikke gaslighting, hvis det sker en enkelt gang eller to. Vi har alle tendens til at komme til at glemme eller fornægte, hvis vi er i forsvar.
Det er gaslighting, hvis det er en enkelt tråd i en kludetæppe af forskellige strategier. Det er det samlede billede der definerer, om der er tale om gaslighting.
Er man udsat for gaslighting gennem længere tid er det nedbrydende for ofret og ofret kan til sidst miste besindelse og selvværd, da man holder op med at tro på egen sansning af verdenen omkring sig.
Klassiske eksempler på gaslighting
Det er ikke ualmindeligt at den krænkende forsøger at kontrollere ofret ved at bestemme beklædning, ved at bestemme hvornår den anden skal være hjemme og hvem vedkommende må tale med.
Det kan også være at krænkeren gemmer eller stjæler ting, for derefter at benægte det eller grine af det uden at føle skam, som man ellers ville: Den dårlige adfærd trivialiseres til at være normalt.
Den sidste og mere alvorlige tendens er, hvis krænkeren isolerer ofret fra at se venner og familie, ofte ved at plante løgne om dem og danne splid eller ved at parret flytter langt væk.
Krænkeren får ofte nydelse af at kunne kontrollere ofrets tanker, følelser og adfærd. I modsat fald mødes protester med nedgørelse, ydmygelse, negligering, frustration eller fysisk vold.
Er det vold? – De 6 typer vold
Vold kan inddeles i 6 typer. Alle 5 typer indeholder en grad af magtdemonstration og er destruktivt for dig og din selvfølelse:
- Materiel vold: Partneren ødelægger dine ting, vægge eller møbler.
- Økonomisk vold: Partneren narrer penge fra dig eller stjæler.
- Seksuel vold: Partneren begår seksuelt overgreb mod dig. Dette inkluderer også andre handlinger end samleje/penetration og det er ret almindeligt, hvis din krop ’fryser fast’ og du ikke kan sige nej verbalt. Han har sex på dig og mod din vilje.
- Psykisk vold: Gaslighting, maniopulation, nedladende sprog, råb, uforudsigelig adfærd, sygelig jalousi og forskydning af skyld og ansvar.
- Fysisk vold: Slag, spark, lussinger – det vi er bekendt med, men også fortsættelse af fysisk smerte, eksempelvis under sex, hvor du har sagt fra.
- Æresrelateret vold: Kendt i familien, ofte med social kontrol, vold og tvang, handler om ære og kollektiv udskamning.
Offeret: Hvorfor kan jeg ikke mærke mig selv?
Offeret nedbrydes over tid, men uden selv at kunne mærke det.
At have antennerne ude og at behandle partneren med respekt og hyper-forsigtighed er blevet det nye normale. Man går på æggeskaller.
Offeret får over tid nedbrudt al form for grænsesætning, og med det også selvværdet. Her mister man fornemmelsen af, at ’jeg er noget værd’ og ’jeg fortjener bedre’. Derfor er psykisk vold og gaslighting i mange tilfælde meget mere alvorligt end fysisk vold.
Ved fysisk vold er man ikke i tvivl om, at det der gøres er forkert. Man har en tydeligt defineret grænse for, hvad der er ok og ikke ok og når mærker og ar kommer, er det til at føle, at det er forkert.
Men når volden indtræder den fysiske arena, er det ofte på et stadie, hvor selvværdet hos offeret er så nedbrudt, at der ikke er energi til at forlade krænkeren.
I mange tilfælde opleves krænkeren som farlig, og man er bange for hans reaktioner. I andre tilfælde er krænkeren decideret farlig: Når man først har forladt en voldelig krænker, har han intet at tabe og det synes realistisk, at volden kan eskalere. I nogle tilfælde kan offeret frygte for sit liv.
Hvordan kommer jeg videre fra psykisk vold?
I næste blogindlæg skriver jeg om, hvordan du kan passe på dig selv, både før, under og efter et brud, hvis du længes efter at turde tage springet og forlade personen, men ikke tør.
Du er altid velkommen til at kontakte mig.
Individuel psykoterapi
I et psykoterapeutisk forløb hos mig, vil du:
- Få bearbejdet, hvad det var der skete og du vil kunne se klarere.
- Få en større forståelse, accept og selvmedfølelse for dine tidligere valg.
- Blive bedre til at se mønstre – også dine egne – og derved styre udenom i fremtiden.
- Få genopbygget dit selvværd igen.
- Dine følelser, behov og mavefornemmelse vil komme frem igen
- Du vil få energi og styrke til igen at kunne udtrykke dig tydeligt og sætte grænser.
Du er også velkommen, hvis du er uafklaret om fremtiden og forholdet; jeg vil ikke rådgive dig eller sige, hvad du skal gøre. Det er ikke min opgave, for det ville være et overgreb mod din integritet og svække netop det ejerskab, som du søger at udvikle.
Jeg vil være din katalysator for, at du kan mærke, hvad du har brug for – give dig modet til at tage de skridt, du ønsker!
Du kan finde min kalender og booke her. Du er altid velkommen til at ringe til mig på 28 68 00 44, eller sende en mail på cleoh@innervention.dk
Online gruppeterapiforløb
Jeg afholder også grupper for personer, der er eller har været udsat for psykisk vold. Her vil du blive styrket i dit verdensbillede sammen med andre, der har stået i lignende situationer. Vi arbejder med deling og bearbejdning af oplevelser gennem bevidning. Det betyder, at du i gruppen får nogle ‘livsvidner’.
- Introduktion / Siden sidst og hjemmeøvelse
- 10 minutters foredrag
- Deling af beretning og bevidning
- Sparring og spejling
- Hjemmeøvelse
Referencer
Dorpat, Theodore (2007). Crimes of Punishment: America’s Culture of Violence. New York: Algora Publishing. pp. 118–130.
Evans, Patricia (1996). The Verbally Abusive Relationship: How to Recognize it and How to Respond (2nd ed.). Holbrook, Mass.: Adams Media Corporation.
Du kan læse flere af mine artikler her
Du finder min podcast om psykisk vold, “Hvorfor gik du ikke bare” her