SPECIALE

Angst

Angst er både en grundfølelse, men også en tilstand. Angst er en naturlig del af livet og menneskets psykologi.
Hvad er angst?

Angst er både en grundfølelse, men også en tilstand. Angst er en naturlig del af livet og menneskets psykologi.

 

Frygt versus angst

Det der adskiller frygt og angst er, at frygten er rettet mod noget kendt i omgivelserne. En ting, et dyr eller en person, som vi opfatter som farlig. Det kan være en truende person, en slange eller en bil på vej mod os.

Angst er i højere grad rettet mod det ukendte. Det kan være fremtiden, andres potentielle tanker om en, bekymringer og mangel på vished.

 

Angsten for angsten

Angst for angsten opstår, når vi har oplevet et eller flere angstanfald og kobler denne oplevelse, med noget forfærdeligt. Så begynder bekymringstanker at være omkring; ’hvad nu hvis jeg bliver angst i X situation’. Man begynder at udvikle profetier – at man tror, at man kan forudsige, at det går galt, hvilket hæmmer ens evner og fleksibilitet, så man ender med at præstere dårligere – fordi angsten og de negative forventninger har taget over.

Det kan også være udløst af et angstanfald, hvor oplevelsen var så ubehagelig for en, at man har angst for, om det vil ske igen. Her kan man koble denne oplevelses bestanddele til ‘sandheder’ om, hvornår man får et angstanfald og derefter udvikle undgåelsesadfærd. Angst for angsten er meget almindelig, hvis man har angst. Agorafobi (angst for åbne pladser/store steder) er et eksempel på en sådan kobling. Her vil man typisk søge at undgå storcentre, da man har angste tanker om, om man vil få et angstanfald i et shoppingcenter igen.

 

Hvordan føles et angstanfald?

Angst som tilstand og lidelse kan opleves forskelligt fra person til person, men der er visse fællesnævnere.

Et angstanfald er en meget ubehagelig, men ufarlig kropslig reaktion, ofte i selskab med overvældende følelser og katastrofe-tanker. Typiske symptomer er hjertebanken, åndenød, hurtig og overfladisk vejrtrækning, hvor man føler, at man ikke rigtig kan trække vejret, koldsved, mindre synsforstyrrelser, indre eller ydre rysten samt grådanfald. For mange starter det med et grådanfald efterfulgt af åndenød.

 

Kognitiv adfærdsterapi mod angst

Følelser, tanker, krop og adfærd er de fire bestanddele i den kognitive diamant. Det er de områder vi altid oplever, og som gør os bevidste i nuet. De udgør vores ’data’ for perception og sansning.

  • Følelser: Vi kan altid mærke en følelse, eller at vi er i ‘neutralt humør’.
  • Tanker: Så længe vi er bevidste, har vi tanker.
  • Krop: Sansninger, smerte og kropsfornemmelser.
  • Adfærd: Det vi enten gør ubevidst (impuls) eller bevidst (handling).

I psykoterapi mod angst undersøger vi først, hvilke reaktioner du oplever, når du får angst. Så bliver du klogere på, hvordan de fire elementer hænger sammen, og hvad du kan gøre for at ændre det, så angsten ikke ruller. Ofte tager vi udgangspunkt i dine tanker, da disse kan trigge din angst og påvirke følelser, adfærd og krop i en negativ retning.

 

Acceptance and commitment therapy (ACT)

I ACT inddrager vi også følelser og adfærd i terapien. Her deler vi ikke tanker op i gode og dårlige. I terapien lærer du at rumme alle følelser og tanker, så de har mindre tendens til at trigge angst. Du bliver mere fleksibel rent psykologisk og mere omsorgsfulde overfor dig selv. Du bemærker stadig de negative automatiske tanker, men de udløser ikke angst, da du langsomt bliver i stand til at være med dem. Når du ikke forsøger at fjerne eller undgå specifikke tanker, får du erfaringer med, at de ikke er farlige, men blot tanker. Når du ikke længere undgår situationer, som du tror kan skabe angst, vedligeholder du heller ikke angsten.

I ACT bruger vi også specifikke adfærdsstrategier til at berolige de kropslige symptomer og regulere intense følelser. Du lærer at observere angstanfaldet i stedet for at lade dig overvælde af det og blive bange.

 

Start i terapi

Angst er forholdsvist nemt at behandle i psykoterapi, fordi den er tydelig og håndgribelig. Der er udviklet flere former for terapi, der alle har vist sig effektive i forskning. De evidensbaserede metoder mod angst, som vi i Innervention arbejder med er kognitiv adfærdsterapi (KAT), dialektisk adfærdsterapi (DAT) og acceptance and commitment therapy (ACT).

Når du kommer til os, vil vi naturligvis tale om, hvad der har udløst netop din angst. Den viden er vigtig, når vi senere skal forhindre tilbagefald.

 

Kognitiv adfærdsterapi mod angst

Vi tager udgangspunkt i flere metoder, men typisk vil den første, analytiske del være baseret på kognitiv adfærdsterapi mod angst (KAT).

Kognitiv adfærdsterapi mod angst er et skræddersyet program til dig med angst. Her arbejder vi med tankerne og tankemylderet. Kognitiv terapi er en af de retninger med mest solid evidens bag sig, og metoden er især effektiv ved behandling af angst. Her får du konkrete redskaber til at omstrukturere dine tanker og opnå ejerskab, frihed og energi til at få din hverdag på ret køl igen.

Dine tidligere leveregler, antagelser, adfærdsstrategier og negative, automatiske tanker er noget af det, vi arbejder med. Derefter udvikler vi sammen nye, alternative tanker, som du har mere tillid til, fordi du i terapien erfarer, at de kan berolige dig og er mere realistiske.

 

Acceptance and commitment therapy og dialektisk adfærdsterapi

Når behandlingen af den umiddelbare, primære angst er færdiggjort, har det en langsigtet effekt at bruge øvelser og værktøjer fra blandt andet acceptance and commitment therapy (ACT). ACT er den nyeste form for adfærdsterapi. Her arbejder vi med selvudvikling, værdier, selvværd og fremtid. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) er med til at finde balance mellem det rationelle, tænkende og det emotionelle. Her får du også konkrete, adfærdsmæssige redskaber til regulering af følelser og beroligelse af nervesystemet, som ved ACT.

 

Øvelser i terapirummet og derhjemme

Du får hjemmeopgaver fra gang til gang. Trinvist og i et realistisk tempo arbejder vi på at bringe gode aktiviteter ind i din hverdag. Det er med til at bryde angstens handlingslammende spiral, og du vil opleve bedring både omkring dit humør og dine symptomer. Du skal derfor være motiveret for at møde din angst under kontrollerede og planlagte omstændigheder, hvis vi eksempelvis arbejder med gradvis eksponering. Undervejs i terapien vil du blive overasket over, at angsten langsomt aftager og påvirker dig mindre. Du kommer til at samle på de gode oplevelser og ændre tankegang.

 

Afslutning og fremtid

I den sidste fase af terapien, efter bedring, får du redskaber fra mindfulness og meditation, der forebygger tilbagefald. Det giver dig både ejerskab, konkrete strategier og accepterende ro. Du vil udvikle et bedre selvværd, og dit syn på dig selv vil være mere nuanceret, omsorgsfuldt og rummeligt. Vi træner nemlig din evne til at møde dig selv og omgivelserne med åbenhed og nysgerrighed frem for at være orienteret efter angst, hypotetiske bekymringer og selvkritik.

Find en psykolog

Trine Askov

Du vil møde en omsorgsfuld og samtidig meget erfaren psykolog. Især stress, ledelse, trivsel, og ADHD har optaget mig meget gennem min karriere.

Cleoh Dharma Søndergaard

Som psykolog og sexolog tilbyder jeg både individuel psykoterapi, parterapi og supervision til professionelle.