Selvværd

Selvværd og selvomsorg

Øget selvværd er et meget almindeligt og påvist biprodukt ved at gå til terapi. Det udgør en såkaldt fælles faktor på tværs af metoder. Det vil sige, at selvom du går i behandling for angst, vil du også komme ud af behandlingen med øget selvværd.

Dit selvværd udgør kerneselvet og er den grundlæggende fornemmelse af, at du er god nok, blot fordi du er til. Samme venlighed lærer du gennem terapien at møde dig selv med. Du oparbejder en evne til at se dig selv i en kontekst i stedet for at generalisere eller skælde dig selv ud.

Forskellen på selvtillid og selvværd.

Selvtillid:

• Bygger på handlinger og gøren.
• Bekræftelse og ros er drivkraften.
• Det er fornemmelsen af, at jeg er god nok, når jeg mestrer en færdighed.
• Eller når andre ser, at jeg er god til det.

Selvværd:

• Bygger på, hvordan vi oplever os selv og vores tanker.
• Hvordan vi mærker følelser og er i stand til at udtrykke dem fra et ærligt sted.
• Selvværdet udgør kerneselvet, byggestenene.
• Fornemmelsen af, at jeg er god nok, fordi jeg findes.

Genopbygning af selvværd og selvtillid

Har du behov for at booste selvtilliden, og higer du efter andres anerkendelse og ros, kan det være udtryk for nedsat selvværd. Det vi ofte ser i terapien er, at man i barndommen har fået kærlighed, opmærksomhed og omsorg gennem ros og bekræftelse.

Den sikre tilknytning skal repareres – fra os selv.

Mange af os har som børn lært, at kærlighed skal vi gøre os fortjent til. I voksenlivet higer vi stadig efter bekræftelse og forfølger ydre mål, hvilket kan være opslidende og ikke giver en vedvarende tilfredshed med livet. Vi mangler en fornemmelse af en kerne og værdier

For højt selvtillid

Kan være et problem, hvis selvværdet er helt eller delvist væk. Et eksempel er narcissisten, der udadtil fremstår stærk, men som ingen kerne har. Vedkommende higer efter at nå mål og milepæle, der får vedkommende til at fremstå som god og dygtig.

For lav selvtillid

Bremser os i at turde gøre det, vi brænder for. Er det dit problem, vil du opleve, at du bliver perfektionistisk, bremser dig selv fra at udtrykke dig, og stiller for høje krav til dig selv. ’Hvad nu hvis’-tanker og ængstelighed kan fylde for meget.

Øget selvværd

Din vej til øget selvværd og et styrket kerneselv går gennem at sætte ord på følelser. Mærke følelser i kroppen og identificere dem korrekt.

I terapien får du støtte til at udtrykke følelser autentisk og roligt, sætte grænser og mærke en vedvarende ro og selvaccept. Du lærer at regulere følelser afstemt og afstemme dig selv i forhold til dine værdier og omgivelser. Samtidig tør du handle på det, du tænker og føler.

Når vi lever mere autentisk, dvs. at tanker, følelser, adfærd og kropsfornemmelser stemmer overens, bliver vi mere tydelige.

Når vi er tydelige og transparente over for andre, med venlighed selvfølgelig, er det nemmere for andre at agere på en måde, som vi ønsker det.

Fordi vi kan udtrykke følelser, behov og grænser.

Det er netop her det terapeutiske arbejde bærer frugt, når vi taler om selvværd og selvværdstræning.

Et ikke-dømmende og nysgerrigt sind; ’Det er bare data’.

Når dit selvværd er godt, rummer du dig selv – også på de dårlige dage. Samtidig med at du mærker din tilstand, rummer du, at du har det på lige den måde. Dette er i virkeligheden essensen af en mindfulness-tilstand (link til underside om mindfulness under metoder).

Når du er i den tilstand, bliver det lettere at mærke værdier og mål.

I perioder med dårligt selvværd, har psyken tendens til at skælde os selv ud, for de tilstande der nu er til stede, eller det vi kom til at sige, på en kluntet måde osv.

Psykoterapi til bedre selvværd

Med psykoterapi og bedre selvværd, vil du kunne mærke en venlighed over for dig selv, også selvom belastningen er stor. Psyken får et mere observerende væsen. Som når forskeren undersøger sit studie, og der er uregelmæssigheder: Det er bare data.

Følelser og tanker kommer og går, det er data. Det er ikke al data vi skal lade os suge ind i og gruble over; hver en lille sten skal ikke nødvendigvis vendes.

 

Når vi har et godt selvværd, mærker vi det, der for alvor er relevant. Vi er i kontakt med, hvilke tanker og følelser, der er anvendelige for os.

Vi kan mærke forskel mellem følelser, emotioner og intuition – vælge det ud, der er vigtigt, og reagere på det ud fra vores værdier.

Vi skal ikke lade alt fare, tvært imod. Men vi skal heller ikke fare op over alt – eller hige efter mål uden værdi.

Case: A

Baggrund:

En mand, A, kommer i terapi. Han arbejder for et stort, dansk firma som sælger og kunderådgiver. Han kommer ind, fordi han har stress. Han ønsker at forbedre sig, så han kan tøjle sin stress og arbejde i samme høje tempo, da hans performance er faldet de sidste måneder.

Mønstre fra opvæksten:

Gennem terapien bliver det tydeligt for ham, at hans far altid har haft mål og ønsker på A’s vegne. Faren har levet sit liv gennem ham og har, så længe han kan huske tilbage, kun fået nærvær fra far, når han havde ydet en præstation.

Terapien:

Undervejs i terapien gik det op for ham, at de mål, som han troede var hans egne (at få råd til den store bil, at købe hus, at stifte familie), i virkeligheden var hans fars. Og de var urealistiske i forhold til økonomien nu og her og hans civilstatus som single, hvilket skabte et vacuum af utilfredshed og utålmodighed.

Værdier:

Undervejs i terapien undersøgte vi hans egne værdier. Det var at være veltilpas med sig selv, at være en god ven og kollega samt at kunne leve et liv med indre og ydre frihed, med plads til rejser. Faktisk stod det i skarp modsætning til hans fars.

Den indre selvkritiker:

Da han frisatte sig selv, fra hans indre selvkritiker og hans higen efter fars bekræftelse, oplevede han en enorm psykisk frihed og fleksibilitet.

Med terapien trænede han også teknikker til et mindre dømmende sind. På den måde viste han sig selv støtte og opmuntring, snarere end indre forkertgørelse og skældud. Og med en indre stemme, der hvilede i sig selv og med værdierne på de rette pladser, kunne han anderkende sine egne følelser og samtidig tage ansvar.

Tilbage til livet og hverdagen:

I sidste ende betød det, at hans performance kom igen – fordi han var blevet sin egen indre coach. Derudover blev det mindre vigtigt for ham, hvilket job han havde, så længe han var glad. Det skabte en medarbejder, der fik engagementet tilbage, fordi han nu turde udtrykke idéer og behov, på en god måde.

På den måde undgik han sygemelding, men fik også afstemt sine mål og værdier – for nu var der kommet selvværd og selvaccept.

At hvile i, at nogle dage er vi mindre effektive end andre. Det er ok. Og i morgen giver vi den hele armen.

Nedenfor kan du finde de psykologer, der er særligt erfarne med at arbejde med selvværd.

Velkommen indenfor!