Stress og livskriser

Hvad er stress?

Livskrise

En livskrise betegner ‘almindelige’ kriser, som du gennemgår i livet, i modsætning til akutte kriser, som er pludseligt opståede hændelser.

Livskriser kan være eksistentielle og handle om død, sikkerhed, familie og ægteskab. Eksempelvis kan en skilsmisse være en livskrise. Livskriser er ‘almindelige’ kriser i livet, men de kan sagtens være både voldsomme eller traumatiserende. Du kan godt opleve en eksistentiel livskrise uden en ydre livskrise.

Meningen med livet

Ofte påvirker livskriser troen på håb og mening i livet. Livskriser kan lede til depression; det kan virke meningsløst at stå op om morgenen. Der kan være tale om et svært brud: Man har gået og troet, at alt var som det skulle være – og ud af det blå vil partneren skilles eller forlade en. Omvendt kan der hos den der forlader have været en livskrise forud for; personen kan ikke mærke sig selv, er ulykkelig, drømmer om et liv udenfor, synes livet er tomt og uden mening.

Uanset hvordan livskrisen ser ud, kan psykoterapi være meget givende. Psykoterapi kan være med til at nuancere din opfattelse af livet og skubbe dig i en retning mod vækst og blomstring.

Mange oplever endda posttraumatisk vækst. Det vil sige at personen oplever en ‘opvågning’ eller at de er mere lykkelige efter traumet end før.

Stress og kroppen

Frøen i gryden

Følgende er en metafor for, hvad der sker, når vi får stress og er med til at forklare, hvordan det kan være, at stress kommer bag på mange.

Forestil dig en gryde med kogende vand. Hvis vi tager en levende frø og sætter den i vandet, vil den kæmpe for sit liv og hoppe op i sikkerhed.

Sætter vi derimod frøen ned i en gryde med koldt vand og hæver temperaturen gradvist, vil dens krop vænne sig til temperaturen. Frøen vil ikke bide mærke i den stigende varme, og dens smertetærskel i kroppen sættes langsomt op.

Til sidst koger vandet og frøen vil dø, uden at have opdaget hvad der skete, før det er for sent.

Billedligt talt er det, hvad der sker, når vores indre kompas og smertetærskel langsomt forskydes. Vi vænner os over til den øgede belastning og ænser ikke, at det gør ondt.

Grundet den psykologiske stress kommer vi ind i en spiral af tanker som ‘det er så vigtigt, at jeg når det hele’ eller følelser af, at jobbet er liv og død. Jobbet er ikke kun et job længere, og vi holder op med at tage stilling, prioritere og skelne. Vi gør bare. Knokler. Over tid påvirker det hukommelsen, overblikket og opmærksomheden.

Først til sidst kommer de fysiske symptomer: Stærk hovedpine, tinnitus, spændinger i ryg og lægge, hjertebanken, angst, kvalme. Ironisk nok er det hér vi erkender, at vi har stress. Som frøen i gryden.

Pres versus stress

Kortvarigt pres er godt for os; det hjælper os til at præstere. Når vi eksempelvis skal holde et vigtigt foredrag, eller når vi til eksamen mærker nervøsiteten og presset, vil adrenalin give hjertet signal om at pumpe mere blod til hjerne og muskler. Vi tænker derfor hurtigere og er mere klar, når vi er nervøse.

Stress derimod er, når vi over en lang periode har været under pres og cortisol og noradrelin stiger i kroppen. Når vi ikke kan finde hvile, selvom vi har fri. Når vi hele tiden løber efter tiden, er kortluntede, husker dårligt. Men på det tidspunkt har vi måske ’vænnet os til det varme vand’. Derfor kan der hos mange være nedsat sygdomsindsigt, og det er først når omgivelserne udtrykker bekymring, at personen søger hjælp.

Fysiske symptomer på stress

• Spændingshovedpiner
• Muskelspændinger, rygsmerter, spændt nakke og lægge
• Søvnproblemer ved indsovning og/eller tidlig opvågning, livlige drømme
• Indre uro, rastløshed, rysten
• Svimmelhed og kvalme
• Hjertebanken, høj puls, stakåndethed
• Hyppige infektioner og forkølelse
• Udmattethed og træthed
• Sansesarthed; lyd- og lysfølsom

Psykiske symptomer på stress

• Nedsat koncentration og fokus
• Hukommelsessvigt, ofte korttidshukommelse
• Øget bekymringstendens
• Irritabilitet og humørsvingninger
• Følelser af at være overstimuleret, ’relationstræt’ eller følsom
• Tristhed og opgivenhed
• Melankoli, tomhed eller følelsesløshed
• Grådlabilitet; at man ofte har lyst til at græde
• Svært ved at mærke lyst, behov og krop
• Følelsesmæssig inkonsistens
• Den psykiske stress-sårbarhedstærskel er voldsomt nedsat grundet udbrændthed; ting der normalt ikke påvirker en, kan slå en ud i flere dage

Adfærdsmæssige symptomer

• Øget brug af kaffe/energidrikke, tobak, alkohol og/eller medicin
• Travlhed, at man ikke er mentalt til stede, ikke har tålmodighed med andre
• Konfliktopsøgende, nærtagende eller misforstående. Vredesudfald
• Gråd, ofte ude af kontekst.
• Undgår andre/isolation
• Viser mindre interesse for andre og har mindre overskud til andre
• Øget brug af skærm, tv, mobil, ofte for at slappe af eller isolere sig

Stress er en gave – i en rigtig grim indpakning!

Går du ned med stress, har du mistet dit indre kompas. Din indre vejviser eller mavefornemmelsen, der fortæller dig, hvad du har brug for, lyst til eller hvor dine grænser går, er udvisket for dig. Under og efter behandling for stress oplever mange, at de får kontakt til kompasset. At kompasset endda er blevet forfinet og justeret. Du står meget stærkere og kan tydeligt mærke tegn på, at din grænse er nået. I det lange løb giver det øget livskvalitet, autenticitet og mere ærlige relationer – for andre kan mærke, hvor du er.

Start i terapi!

Her får du en sparringspartner, der støtter dig gennem hverdagen og giver dig den omsorg, du på sigt skal kunne give dig selv for at stå stærkere.

Vi giver dig konkrete redskaber til at forholde dig til dine tanker. Tankemylderet bliver nedsat, og du får adgang til mange flere alternative, positive og realistiske tanker. Du får også hjælp til planlægning, prioritering og søvnhygiejne.

Gennem terapien får du øje på dit enestående potentiale, og du ser, hvad der gør dig speciel og unik. Du får opbygget ny selvtillid, hvilket skaber drivkraft.

Din krop kan ikke tåle at være i alarmberedskab over længere tid, så det er vigtigt at få behandling for stress. Som en del af behandlingen fokuserer vi på at undersøge, hvordan pauser og nærende aktiviteter kan se ud for dig, så du genfinder balancen i hverdagen. Derfor har vi i behandlingen fokus på at genskabe ro og balance i kroppen, så kroppen igen får adgang til de funktioner, der var lukket ned, som hukommelse, koncentration, intuition, overblik, problemløsning og livsappetit.

Jeg vil vide mere

Du kan høre mere om behandling af stress gennem erhvevscoaching her. Vi har også erfaring med mindfulness i forebyggelse og behandling af stress, samt ACT.