Jalousi del 3: Kommunikation i parforholdet – En konkret guide.

Cleoh Dharma Søndergaard

14. november, 2021
11:38

Jalousi og kommunikation i parforholdet

I dette blogindlæg vil jeg lære dig endnu mere om, hvordan du i parforholdet kan udtrykke jalousi på en god måde og derved øge den emotionelle intimitet i jeres parforhold – i stedet for at gemme den væk og benægte den.

Her får du konkrete redskaber og gode sætninger med på vejen, så du på en bevidst og kærlig måde giver udtryk for jalousi, uden at skubbe din partner væk.

Hvis du ikke allerede har læst blogindlæggende om jalousi, del 1 og 2, vil jeg anbefale dig at gøre det. Her får du nemlig viden om følelser og jalousi, på en ny og mere nuanceret måde, som i sig selv kan hjælpe dig i din kommunikation med din partner.

Du finder del 1 om jalousi her og del 2 om at mærke og udtrykke følelser her.

I del 3 bliver du klogere på:

Hvordan du kan blive bevidst om dine indre signaler.
Hvilke fælder mange par ofte hopper i – og som man helst skal gå udenom.
Hvordan du bedst kan udtrykke dig, så din partner har lyst til at lytte.
Hvordan du kan udtrykke behov og grænser.

Jalousi er ofte et tegn til uopdagede behov og grænser

Dette er en guide og jeg vil trin for trin give dig konkrete værktøjer til bedre kommunikation om jalousi. Når vi taler om jalousi, er det ofte kroppens og psykens måde at signalere til dig, at noget ikke er helt som det skal være. Men ofte er følelsen så stærk, at det er svært at skelne mellem, om det handler om en selv eller den anden. Trin 1 hjælper dig med at lave den refleksion, der skal til før samtalen.

Giv dig selv tid til at identificere følelserne bag jalousien

Når vi mærker jalousi, ligger der ofte noget andet bag. Dette er vigtigt at undersøge med dig selv, inden du opsøger din partner. Sæt derfor gerne et stille øjeblik af til, at lytte til, hvilke følelser der er på spil, når du mærker jalousien. Disse følelser er nemlig dit signal til uopdagede behov.

Alle vores følelser er forbundet til behov på denne måde:

Frygt har behov for sikkerhed
Skam har behov accept og bekræftelse
Vrede har behov for grænser
Sorg har behov for omsorg.

Måske har du overhørt dine behov, fordi du ville være stærk. Eller ville fremstå god nok. Måske er det svært at vise dine sårbare sider. Eller også har du får meget kontakt til en følelse, der i virkeligheden er et forsvar mod en anden følelse.

Måske er der sket noget i de ydre omgivelser, som du ikke er ok med.

Her er jalousien også en vej til visdom. Den fortæller dig måske, at du er usikker på, hvor du har din partner. Eller at du savner den anden. Måske har den anden gjort noget, som ikke er ok, og hvor du må sætte grænser.

Men for at kunne gøre dette på en måde, hvor du bliver set, hørt og respekteret, er det vigtigt, at du kender følelserne, som du bliver ramt af, til at starte med.

På den måde kan du gå ind i samtalen uden hverken at være i forsvar eller reagere impulsivt og overilet.

Giv dig selv tid til at mærke, hvad du har behov for

Følelser er vores pejlemærker for behov og grænser. Inden du taler med din partner, kan det være en god ide først at reflektere med dig selv om, hvad du har behov for. På den måde giver du din partner mulighed for at give dig den form for omsorg du har brug for.

Derved vil samtalen være mere åbenhjertig og løsningsorienteret – end reaktiv, anklagende og forkertgørende.

Hvis du ikke laver denne refleksion først, ved du ikke med sikkerhed, hvad du ønsker af samtalen. Derved kan du miste overblik og din partner ved ikke, hvornår samtalen stopper eller hvad meningen med den egentlig er. Samtalen kan stikke af og blive reaktiv og emotionel – som et ’spansk skænderi’ hvor anklagerne flyver frem og tilbage.

Den svære samtale bliver den åbnende dialog

Det kan være meget svært at udtrykke jalousi, uden enten at virke mistroisk eller blive vred. Mange kommer til at udtrykke sig, som om at alle deres tanker ER den eneste sandhed. Derved vil I som par komme til at diskutere for at få ret.

For at omsætte det emotionelle skænderi til en åbnende, nærværende og intim dialog skal I være opmærksomme på en række ’fælder’ – og være enige om, at I begge vil forsøge at undgå dem.

Undgå disse giftige fælder

Den ubudne gæst: At starte samtalen med en anklage, uden bevidsthed om at mistroen kan være en jaloux tanke, der ikke nødvendigvis er sand og uden bevidsthed om følelserne bag.
Personangreb med Du: At være i DU gennem hele samtalen (”DU er altid sådan og sådan, DU gør..”).
Den andens banehalvdel: At tale ud fra det man tror, den anden har behov for (fortolkninger).
Generaliseringer: At stemple hinanden med generaliseringer og ’titler’ (”du er den flirtende type”)
Nedværdigelse: At tale nedværdigende, belærende eller ydmygende (”tænk dig om, ved du ikke at..”)
Fortidsangreb: At tage eksempler og tidligere erfaringer ind fra fortiden. Det vil virke som et angreb at bruge noget, man alligevel ikke kan ændre. Og en vildledelse – og det ved den anden godt.
Bebrejdelser: At bebrejde den anden for alle mulige ting.
Kollaps: At forlade rummet, uden at kommunikere, hvornår man kommer tilbage.
Speed talk: At tale hurtigt, bruge aaalt for mange ord og lange sætninger.
Overfusning: At tale højt, i et vredt toneleje, råbe.

En god tommelfingerregel er, at når vi sætter tempoet ned, bliver samtalen bedre. Derved kan man som lytter bedre følge med.

Intensiteten af emotioner i samtalen blødes også op, når tempoet er sat ned. Vores alarmberedskab og nervesystem bliver ikke over-aktivt, som når samtalen går meget hurtigt og også indeholder mange følelser. Det er bedst, når man taler om det svære og sårbare, at vi taler i et roligt tempo. Både for den der taler (som har brug for tid til at mærke) og for den der lytter (for at kunne følge med, uden at blive ramt).

Inviter til samtalen

Hvis du skal fortælle om dine jaloux tanker og følelser, så start med at invitere din partner ind i samtalen. På den måde har din partner lov til at sige ja – og forberede sig på, at skulle være aktivt lyttende på noget, der måske gør ondt eller er svært.

Eksempel:

”Skat, jeg har brug for at dele nogle tanker og følelser med dig. Har du 10 min?”

”Jeg har behov for at komme med en deling. Jeg har haft nogle tanker, som jeg ikke er særlig stolt over, men det er vigtigt for mig at komme ud med. Har du overskud til at lytte?”

Hvis din partner siger nej, og ikke har en helt reel forklaring, er det et tegn på, at der måske er meget afstand mellem jer. Så er der ikke sikkert nok grund under fødderne til at dele lige nu. Er det tilfældet, vil jeg anbefale at sætte tid af til at skrive dine refleksioner ned med dig selv, eller overveje parterapi, så afstanden mellem jer kan blive mindre.

Det er naturligvis helt ok at din partner er optaget af noget andet, er træt eller lige er gået i gang med noget. Så kan du spørge, om I kan tale senere og hvornår.

Bliv på egen banehalvdel – tal ud fra JEG

Når I sammen taler om det svære, og begge har en intention om en åbnende og ærlig dialog, er det vigtigt, at begge har for øje, at I taler ud fra et jeg.

Hvis du hele tiden taler ud fra et ’du’, vil du helt automatisk aktivere din partners behov for at forsvare og beskytte dig selv. Dit behov for at tale bunder i et behov for at blive lyttet til. Vær derfor på din egen banehalvdel.

Udtryk følelsen

Følelser beskrives med ét ord, tanker med hele sætninger.

Hvis du har taget dig tid til at reflekere først, har du den bedste mulighed for at vide, hvad der er på spil – og derved dit behov.

Eksempler på følelser er: Vrede, utryg, glæde, sorg, tristhed, jalousi, usikker, modløs etc.

Eksempler på tanker er: ”at du ikke vil mig det godt”, ”jeg ikke er god nok”…

Ofte kommer man til at bytte rundt på følelser og tanker. Ved at udtrykke en følelse med en tanke, vil det lyde som om at den overbevisning du har, er sand. Din partner kan heller ikke møde dig med den samme omsorg, som når du udtrykker følelsen.

Eksempel:

”Jeg har en følelse af frygt”

”Jeg har besøg af tristhed og usikkerhed”

Eksternalisér tanken – tal om den som noget ydre, snarere end en sandhed

At eksternalisere betyder at tage noget ud fra dig selv.

At internalisere betyder at tage det ind.

Når vi eksternaliserer tanker, betyder det, at vi taler om tanker som noget ydre, udenfor os selv. Derved får vi en fælles referenceramme at tale omkring. Det bliver meget mindre personligt og ’sandt’ og vi kan åbent tale om tanken og reflektere over den sammen.

Eksempel:

”Jeg fik en jaloux tanke om, at du kom hjem sent i går, fordi du var sammen med en anden”

”Jeg fik en dum tanke, som jeg ikke er stolt at. Den sagde mig, at du ikke vil mig.”

”Jeg fik besøg af tanker om, at du har en affære med din veninde”.

Internaliserede, jaloux tanker er for eksempel: ”Du kom meget sent hjem, er du mig utro?” Sådan et spørgsmål vil med det samme antenne den andens alarmberedskab og den anden vil, uanset svaret, få trang til at forsvare sig selv og – bevidst eller ubevidst – komme ud af situationen.

Ikke-voldelig kommunikation

Ikke-voldelig kommunikation er et værktøj til at kommunikere åbent, nysgerrigt og på egen banehalvdel. Det baner vejen for løsninger og intimitet frem for fjendtlighed.

Man starter med at udtrykke, hvilken objektiv observation man har gjort sig. På den måde er udgangspunktet fælles og indiskutabelt. Det er også en godt måde at holde samtalen så konkret (og derved relevant) som muligt.
Derefter udtrykker man følelsen. Dette for at vise sårbarhed og give den anden mulighed for at forstå ens indre verden. Det beroliger samtalen og åbner op for aktiv lytning. Det gør samtalen relevant og intim og ærlig.
Derefter udtrykkes behovet. Det er til for at give en dybde til følelsen og er med til at forklare, hvor følelsen kommer fra. Det er her du kan udtrykke, hvad det i virkeligheden handlede om, eller hvad du har brug for fra din partner, nu og her.
Til sidst udtrykker man et forslag til en fælles løsning eller spørger, om den anden vil være med til at tale om, hvordan det løser sig. Den fælles løsning kan også ligge i behovet.

Observation

”I går kom du hjem kl 2 om natten. Vi havde talt om, at du nok ville være hjemme kl 23.”

Følelse + evt tanke

”Jeg fik en følelse af frygt og tristhed og jeg fik besøg af jaloux tanker”

Behov

”Jeg har behov transparans i vores forhold, da jeg ellers bliver utryg”

Fælles problem og løsning

”Lige nu føler jeg mig træt og utryg. Kunne du have lyst til at fortælle mig, hvor du var i går, og om mine tanker er fjollede? Jeg har brug for din ærlighed – og et kram”.

Jalousi kan være en gave!

Hvis vi tør være jaloux i vores forhold – og tør indrømme det – kan det være en gave. Især hvis det bliver udtrykt på en sund måde.

Vi kommer tættere på hinanden og mærker igen den spænding der var i starten af forholdet, hvor vi kunne miste hinanden lettere. Dette kan bringe mere forelskelse, passion og taknemmelighed med sig.

For at det kan omdannes til visdom, er det vigtigt at egne følelser er blevet gjort bevidste:

Handler det om at jeg føler mig udtilstrækkelig for tiden?
Usikker?
Bange?
Vred?

Nøglen er at undersøge sine egne følelser først!

Bliver det gjort på den rigtige måde, på egen banehalvdel og med nysgerrighed og åbenhed, og så kan jalousien omdannes til visdom, og den emotionelle intimitet kan vokse.

Jeg vil vide mere!

Jeg håber at du har fået en hel masse ud af at læse denne blog og jeg glæder mig til at give dig mere viden i fremtiden.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her, hvor du en gang imellem vil modtage kærlige guldkorn til opbyggelse af selvværd og mulighed for at deltage i kurser, som først senere offentliggøres på siden.

Du er også altid velkommen til at kontakte mig for mere info angående opstart i forløb eller grupper. Mail til: cleoh@innervention.dk. Hvis du allerede nu ved, at du gerne vil starte i individuelt forløb hos mig kan du booke tid her.