Er du vokset op i en familie med rusmiddelproblemer? – del 2

Af: Camilla Westh

Hvordan får du det bedre?

I det forrige indlæg beskrev jeg de typiske senfølger af en opvækst med rusmiddelproblemer i familien. I dette indlæg vil jeg vende blikket mod hvordan du kan få det bedre.

Heldigvis kan vi som mennesker gå igennem svære oplevelser og have et rigtig dejligt og rigt liv alligevel. Det er uundgåeligt at gå gennem livet uden kriser og det er også meget forskelligt hvordan vi bliver påvirket af det, vi har oplevet og været udsat for.

I det følgende beskriver jeg en række virksomme tiltag til at få det bedre.

Oplever du det for udfordrende at gå igennem alene, så ræk ud til en god ven eller partner, som kan støtte dig.
Du kan også opsøge en psykolog med grundig viden på området, som kan tage dig trygt igennem processen med at genfinde kontakten til dig selv og dine behov.

Tøv ikke med at opsøge hjælp, så du kan leve et liv med livsglæde og mening.
Det selvomsorgsarbejde, der venter forude, vil give dig et meget bedre forhold til dig selv, som vil smitte positivt af på dine relationer og dit øvrige liv.

 

Tro på at dine følelser og oplevelser er sande og berettigede

For at du kan bearbejde dine oplevelser og lære at stole på egne følelser og fornemmelser, må du først og fremmest øve dig i at tro på og bekræfte over for dig selv, at dét, du oplevede og følte, var sandt og berettiget.
Det var sandt og berettiget, ene og alene fordi du mærkede og oplevede det, du gjorde.
Uanset om andre betvivlede eller gjorde det forkert.

Hvis du gentagne gange fik bagatelliseret eller afvist dine følelser og deres berettigelse, vil du sikkert opleve forvirring om, hvad du egentlig føler.
Du kan endda føle skam og dårlig samvittighed over for den eller de personer, som ikke formåede at møde dig i dine svære følelser.

Skam og skyld kan stå i vejen for at tage dig selv og dine følelser alvorligt.
Men husk på, at dette selvomsorgsarbejde ikke handler om at placere skyld på andre, men om, at du skal få det bedre.

 

Øv dig i at mærke dine følelser og fornemmelser

Når du skal træne dét at stole på egne fornemmelser og følelser, skal du øve dig i at udtrykke det, du oplever. Først i det små og gerne med dig selv.

Det er en god start blot at bemærke over for dig selv, hvad du mærker og fornemmer.
Fx ”lige nu er jeg træt, derfor har jeg ikke så meget overskud”, eller ”min veninde aflyste vores aftale i dag og det fik mig til at føle mig afvist”.
Måske lyder det ”jeg er ikke sikker på hvad jeg føler og hvorfor, men i dag er jeg ved siden af mig selv”.

Det kan virke banalt eller fjollet. Men forsøg ikke at dømme dig selv, vær nænsom og tålmodig.

Tænk over, hvilke kærlige handlinger eller ord, du ville give en nær ven eller en ung, som fortalte dig disse tanker. Udfør dem overfor dig selv. Dermed viser du dig, at du tager dig selv og dine behov alvorligt.
Og det er også vejen til, at andre vil gøre det samme fordi de bedre kan mærke dig.

 

Registrér andres reaktioner

Du kan vælge at dele dine oplevelser med én eller nogle få, som du stoler på og som vil kunne møde dig i det svære.
Forvent, at det måske vil føles akavet, ubehageligt eller lignende i starten. Det kan det gøre, hvis du ikke er vant til at tale om dine oplevelser eller svære følelser.
Det kan være fint at sige, at du vil tale om noget, der er svært for dig. Fortæl, at du håber, de vil tage sig tid til at lytte på dig.

Når du deler med en anden, som du føler dig tryg ved, så registrér personens reaktioner. De er højst sandsynligt empatiske og medfølende.

Hvis du har ”vovet pelsen” og fortalt om dine oplevelser i din opvækst, kan du spejle dig i deres reaktioner.
De kan bekræfte dig i, at du har oplevet noget, der var svært og urealistisk for et barn/ung selv at skulle håndtere.

Vær også empatisk og medfølende med dig selv, det kan kræve en del øvelse at åbne op – også over for dig selv.

 

Eksternalisér dine reaktioner

Når du begynder at stå ved og dele dine fornemmelser og oplevelser, er det ikke unormalt at føle et vist ubehag.
Du kan også føle dig fjollet, egoistisk eller overfølsom.

Dette oplever du bl.a. fordi din indre kritiker er på besøg og dømmer dig.
Tidligere i dit liv var der ikke altid plads til dig og dine følelser. Derfor måtte du lære at pakke dem væk.
Det forsøger kritikeren (stadig) at hjælpe dig med i dag.

Men du er ved at lære at passe på dig selv og stå ved, hvad du oplever.

Så når du mærker dette ubehag, kan det være virksomt at eksternalisere dine reaktioner og følelser.
Det betyder, at du skal adskille dem fra dig selv ved fx at sige:

”Nå, nu kommer min indre kritiker på besøg igen. Den får mig til at føle ubehag. Kritikeren har jeg internaliseret fra min barndom som én, der engang forsøgte at beskytte mig. Den hjælper mig ikke mere, men er her for at minde mig om at være medfølende over for mig selv og vælge en anden vej i dag. Tak, for at minde mig om det. Farvel igen kritiker”.

Du kan vælge at kalde kritikeren noget andet, som giver mere mening for dig.

 

Når vrede, sorg og modsatrettede følelser dukker op

Sorg og vrede er normale følelser, som kan dukke op i dette selvomsorgsarbejde.

Det kan være sorgfuldt at erkende, at dem, som skulle passe på dig, ikke altid formåede opgaven godt nok. Fordi de havde deres egne udfordringer.

Du kan være forvirret over at føle kærlighed og vrede på samme tid. Du har mange gode minder og husker omsorgsfulde øjeblikke. Samtidigt kan utrygge minder og ubehagelige stunder trænge sig på.

Giv reaktioner og følelser plads, og tal om dem med en person, du føler dig tryg ved.
Forbered dig på samtalen. Gør dig det klart, hvorvidt du ønsker at personen kun skal lytte til dig. Eller om du ønsker feedback og et omsorgsfuldt råd.

 

Få hjælp til at bearbejde dine oplevelser

Tag kontakt til en psykolog med erfaring på området, hvis du oplever det overvældende. Vedkommende kan hjælpe dig med at bearbejde dine oplevelser, så de lander på den rette hylde i dig.

Du kan lære ikke at reagere så kraftfuldt på dine følelser, og i stedet bruge dem hensigtsmæssigt og guidende i dit liv.

 

Læs mere:

Læs  del 1: “Er du vokset op i en familie med rusmiddelproblemer? – del 1”.

Læs mere om psykolog Camilla Westh her.

Andre indlæg af psykolog Camilla Westh: “Førstehjælp til angst”.

 

Flere indlæg

Familie

Hvad er medafhængighed?

Hvad er medafhængighed?   I dette indlæg vil du få svar på:   Hvad er medafhængighed? Er medafhængighed et “rigtigt” begreb? Hvordan ser medafhængighedsdynamikken typisk

Læs mere