Jalousi: Det er ærgerligt, at den ofte anses som en ’forkert’ følelse. Den er tabubelagt og vi prøver ofte at undgå eller benægte at vi har den, når vi er i et parforhold.
Men de færreste af os ved, hvad det egentlig er og hvilken positiv funktion det har for vores psyke og i parforholdet. Det kan du læse mere om her!
I dette blogindlæg vil du blive klogere på:
- Hvad jalousi er.
- De 3 typer jalousi – hvoraf den ene er en gave til parforholdet!
Jalousi er en tilstand og en blanding af flere følelser
– Nøglen er at undersøge hvilke.
Vi kender alle følelsen af jalousi – eller gør vi? For det er en sekundær følelse, der er sammensat af andre følelser og tanker.
Meget forenklet skelnes der inden for psykologi mellem følelser og emotioner ved, at følelser er reaktioner som vi har bevidsthed om og som er flygtige, og koblet til den kontekst vi er i, mens emotioner i højere grad er komplet til det limbiske system, er mere ubevidst og kan være til stede over længere tid.
I løbet af 1970’erne identificerer psykolog
Paul Eckman seks grundlæggende følelser, som han mener er universelle i alle menneskelige kulturer. De primære følelser, han identificerer, er:
Glæde, tristhed, afsky, frygt, overraskelse og vrede.
Senere udvidede han sin liste over grundlæggende følelser til at omfatte stolthed, skam og begejstring.
Jalousi er
ikke en primær og grundlæggende følelse, men en
sekundær tilstand, der kan være sammensat af flere forskellige følelser, tanker og også adfærd.
Eksempelvis udspringer den ofte fra
frygt, ligesom mistro gør. Tanker der kan følge med, er for eksempel: ”jeg er bange for, at jeg er ved at miste sin partner”.
Jalousi kan, som alle andre følelser, være meget svær at være i og udholde, hvis vi kæmper imod den og prøver at undgå den. Det er det, der giver os problemer i parforholdet; når vi enten prøver at kontrollere den anden, benægter følelsen, viser vrede i stedet for frygt eller ikke mærker vores egne grænser.
De 3 typer jalousi
Når vi taler om jalousi, taler vi altså om en form for tilstand man kan være i. Afhængigt af tilstandens natur kan vi skelne mellem tre forskellige former:
-
Emotionel jalousi
-
Kognitiv jalousi
-
Adfærdsmæssig jalousi
Alle tre kan indeholde dele fra de andre og jo mere intens jalousien er, des flere dele.
Emotionel jalousi
Emotionel jalousi er den følelsesmæssige oplevelse på baggrund af stimuli. Det er følelsen af frygt, mistro, mistillid eller angst der giver sig til kende i din krop. Den kommer ofte op, når du oplever noget, som ikke er helt ok med dig. Det kan være at du ser din partner flirte eller kysse med en anden; så vil en intens jalousi kunne mærkes og det er her vi taler om emotionel jalousi.
Det er derfor primært en følelse, der opstår som en respons på noget i omgivelserne og som er et signal til dig om et behov du har.
Kognitiv jalousi
Kognition betyder tænkning. Kognitiv jalousi er derfor tilstanden som primært er drevet af jaloux tanker og som forstærker de jaloux følelser. Disse følelser er ofte meget intense, når vi begynder at få tankemylder med jalousi. Vi begynder at udvikle mistroiske teorier om, hvad vores partner nu er ude på; om vores partner nu virkelig elsker os osv.
Kognitiv jalousi er ikke på samme måde som emotionel jalousi berettiget. Det er den ikke, fordi den er et forsvar mod og en reaktion på en u-erfaret følelse. I stedet for at stoppe op og lytte til følelsen, begynder vi at ’løse problemet’ ved at gruble – hvilket så hidser os selv yderligere op og gør os endnu mere sårbare, vrede, bange og mistroiske.
Til sidst kommer vi i affekt:
Ubehaget er nu blevet så stort, at vi må handle på det – bare for at handle.
Det at handle på ubehag giver nemlig en kortvarig følelse af belønning – uanset hvad handlingen så er. Det er her vi kan miste kontrollen. Ironisk nok er det i forsøget på at genvinde kontrol og sikkerhed. Men grundet grubleriet mister vi kontakten til den første, reelle følelse og impulser opstår. Det er her vi rammer den sidste type:
Adfærdsmæssig jalousi
Adfærdsmæssig jalousi er jalousi som styrer vores adfærd og udtrykker sig gennem vores adfærd. Når konspirationerne har vokset sig over vores hoved, og vi har brug for at reagere på tanker og impulser.
Det kan for eksempel være at læse ens partners mails og telefon, følge efter sin partner (eller eks), holde øje med sociale medier på en tvangspræget og mistroisk måde, møde uanmeldt op for at kunne kontrollere hvad den anden laver, bestemme hvad tøj partneren skal have på, eller nægte partneren at se bestemte venner.
Adfærdsmæssig jalousi er den sidste og alvorlige form for jalousi. Den er mindst berettiget, for det er her du kan skubbe din partner væk – selvom du i virkeligheden har brug for det modsatte. Den er mindst berettiget, fordi du her ikke ærligt har udtrykt den ægte følelse, der ligger bag tankemylderet og dine impulser.
Når vi taler om patologisk jalousi, er det kendetegnet ved at alle tre former er til stede, men især den kognitiv og adfærdsmæssig jalousi er hyppig – i en sådan grad at det generer og krænker den anden. Den anden vil i sidste ende skubbe den jaloux partner væk og gå fra vedkommende, på grund af jalousien i sig selv. Derved bliver det en rigtig usund selvopfyldende profeti: Jo mindre buret er, jo mere vil vi kæmpe for at bryde fri.
Gaven i den emotionelle jalousi
Jalousi er en gave! Og ja, ofte er den pakket ind i rigtig grimt papir. Men hvis du undersøger den og åbner den nænsomt, kan det virkelig være en gave til parforholdet.
Hvordan det?
Jo, hvis du er i stand til at stoppe op og lytte til jalousien og undersøge, hvilke følelser og tanker der ligger bag, kan du sammen med din partner udtrykke den på en sund måde.
Ved at blotte din egen usikkerhed, på en konstruktiv måde, vil din partner få lov til at komme endnu tættere på dig. Din partner får muligheden for at dække dine behov og lytte.
Derved øges jeres emotionelle intimitet. I vil opleve at være tættere forbundet, fordi I sammen kan dele jeres inderste. Det skaber en oplevelse af, at I kan dele hemmeligheder og tabuer overfor hinanden – og dét er intimt.
Intimitet og kommunikation i parforholdet om jalousi
I det næste blogindlæg vil jeg lære dig endnu mere om, hvordan du i parforholdet kan genkende og rumme følelsen på en god måde og derved blive bedre til at kommunikere dine følelser i jeres parforhold – i stedet for at gemme dem væk og benægte dem.
Mvh.
Cleoh Søndergaard,
Autoriseret psykolog, sexolog og indehaver af Innervention