KURSER

Online gruppe: Psykisk vold. ‘Hvorfor går jeg ikke bare’

Online gruppeterapi for personer, der har været i eller lever i psykisk vold:

‘Hvorfor går jeg ikke bare’  –  Hold 2022

Gruppeforløbet hedder ‘Styrket ud af krisen’ fordi vi:

 

  • Støtter og løfter hinanden til bedre selvværd og selvomsorg efter psykisk vold.
  • Får fornyet psykologisk styrke og – fleksibilitet
  • Giver hinanden mod til at gå fra et forhold – eller blive ved med at holde afstand, selvom abstinenserne larmer.
  • Bliver skarpe til at sætte grænser, udtrykke behov og styre udenom giftige skænderier.
  • Kommer i kontakt med vores følelser igen, og bliver i stand til at udtrykke dem.

 

 

Det gruppeterapeutiske forløb er både til personer, der er i en psykisk nedbrydende relation, personer der er ved at løsrive sig og dem, der er ude, men stadig har traumer og senfølger.

Dette fordi at bruddet, når det er giftigt, ikke er noget der sker ‘overnight’. Mange går i lang tid med forvirring, skyld, skam og abstinenser efter kontakt og spænding.

Derfor kan personer der lever i det nu blive spejlet af dem, der er kommet ud. Og dem der er kommet ud, kan støtte dem, der tager sig mod til at gå.

 

 

Gruppeforløbet vil være opbygget omkring et fast program:

 

  1. Velkommen
  2. Siden sidst/hjemmeøvelse fra sidst
  3. Dagens 10-minutters foredrag af Cleoh + intro til hjemmeøvelse
  4. Deling og bevidning (1 pr gang)
  5. Refleksioner fra Cleoh og gruppen
  6. Hjemmeøvelse til næste gang, spørgsmål. Tak for idag

 

 

Forløbet er gruppeterapi og ikke et kursus. Forskellen er, at du er en aktiv del af forløbet. Både i forhold til at støtte de andre og give feedback og spejling sammen. Og også fordi det ikke er passiv modtagelse af viden.

 

Cleoh Søndergaard, erfaren psykolog inden for psykisk vold, vil holde små oplæg og give øvelser og hjemmeøvelser ved hver session – men hoveddelen er spejling i hinandens oplevelser, for netop at føle sig mindre alene.

 

 

Gruppeterapiens undervisningsplatform

I vil alle blive tilknyttet en hemmelig Facebook-gruppe, tilegnet gruppeforløbet.

Her vil du kunne finde linket til det ugentlige zoom-møde. Gruppen kan du også bruge til at stille spørgsmål til de andre, give status på ting du har sat dig for eller simpelthen dele. Det er også i denne gruppe at du vil få adgang til vejledninger og øvelser fra sessionerne.

Zoom-mødet vil ikke blive optaget og kan derfor ikke ses senere.

Dette har jeg valgt af hensyn til sikkerhed og tryghed. På den måde kan I hver især føle jer trygge nok til at dele det, der fylder, uanset hvor meget skam eller bekymring der er. Jeg ved hvor mange, der rammes af hacking. Derudover er det terapi – og ikke et kursus. Derfor skal GDPR overholdes.

 

Testimonials – Udtalelser fra tidligere deltagere: 

 

Anja, 38 år:

Først var jeg bekymret for om man ville kunne mærke samhørighed og tillid på et online forløb. Jeg havde ikke læst så meget om forløbet og vidste ikke helt hvad jeg gik ind til, men havde samtidig heller ikke energi til at sætte mig ind i hvad det var – fordi jeg var så drænet og forvirret.

Jeg fik nogle meget brugbare øvelser, et fantastisk sammenhold med de andre kvinder – det føles som om der er blevet etableret en stærk forbindelse mellem os der er vokset ud af forståelse og omsorg til hinanden. Jeg er sikker på at vi kommer til at blive ved med at ses også efter forløbet er afsluttet. Jeg er meget taknemmelig. Derudover har jeg fået reflekteret meget over mit eget forløb ved at kunne spejle mig i de andres oplevelser og det har sat nuancer på min historie som jeg ikke ville have fået øje på ellers.

Jeg har også fulgt hjemmeopgaverne. De har fået sat fokus på nogle af de svære oplevelser og specielt i mødet med en selv og alt det, man har været igennem –  har været vinklet det med et udgangspunkt i selvomsorg og positiv overbærenhed. Brevskrivningen har gjort stort indtryk og er sideløbende også en del af min proces med at manifestere/bekræfte alt det, der har overgået mig.

Det første møde var spændende og skræmmende på samme tid, men jeg føler virkelig at vi sammen har bevæget os et bedre sted hen.

Jeg føler det har hjulet mig til at tage afstand fra hvad der er sket og være i stand til at se det med stærke søster-feeling øjne. At hans fortællinger om mig har fået så meget mindre værdi nu og at mine egne tanker om mig selv overdøver hans negative fortælling.

Derudover er viden magt – og Cleohs oversættelse med psykologiske termer og øjne i løbet af vores fortællinger har været utrolig værdifuld, fordi det har sat et anker i tankestrømningen og al forvirringen man føler indeni.

 

Rikke, 26 år:

 

Jeg skulle lige finde ud af, om kurset ”passede” til mig. Jeg tænkte over, om min historie passede med de andre kvinders, og om vi kunne spejle os i hinanden. Jeg overvandt dem ved at den situation, jeg stod i, blev for meget, og jeg vidste, at jeg fortjente at få støtte og hjælp.

Jeg har fået et netværk af fantastiske kvinder, som alle bærer rundt på deres egen historie i forhold til at være udsat for psykisk vold. Jeg har kunnet spejle mig i alle i gruppen, og vores historier minder meget om hinanden på trods af, at vi er mange forskellige aldersgrupper repræsenteret.

Kurset har sat refleksioner i gang hos mig og hjulpet mig til at bearbejde nogle ting.

Jeg ved nu, at vi er mange, som desværre har været udsat for psykisk vold, og at vi ikke er alene. Jeg ved også, at jeg er stærk, fordi jeg har klaret at bryde ud af et psykisk voldeligt forhold. Det har både de andre kvinder i forløbet bekræftet mig i samt Cleoh. Det har været rart at få bekræftet fra en dygtig psykolog, at det er psykisk vold, jeg har været udsat for, og det har været dejligt at få støttende ord og bekræftelse fra de andre kvinder i forløbet.

 

Pia, 51 år:

Jeg var meget usikker på om jeg passede ind i gruppen, da jeg havde været i forholdet i mere end 20 år, samtidig med at det er adskillige år siden vi blev skilt. Men jeg indså, efter at have hørt flere afsnit af Cleohs podcast, at jeg havde brug for at være i rum med ligesindede for at komme videre i min heling, som er så svært for udenforstående at forstå – selv mine nære veninder har svært ved det.

I gruppen fandt jeg et kærligt og omsorgsfuldt rum, hvor jeg har mærket tydelig opbakning og støtte fra gruppen. Vi kalder hinanden for medsøstre og alle i gruppen betyder meget for mig på hver deres måde.

Øvelserne har hjulpet mig til at få sat ord på mine oplevelser, at få parkeret nogle af mine oplevelser, men også situationer eller hændelser, jeg havde ”glemt” er dukket op. Særligt skriveterapi har været godt for mig. Den sidste øvelse var så fuld af omsorg, styrke og kærlighed og gav anledning til mange positive refleksioner på mig selv og mit selvbillede.

Jeg har fået en bevidsthed om, at det jeg har levet i var sygt, men at det ikke var mig, der var forkert. Mine oplevelser er ægte, selvom det er svært for andre at forstå, når de kun oplever den udadvendte og charmerende samlever.

Fra at have været fuld af skyld og skam og til tider med en indre uro, som jeg har haft svært ved at håndtere, har jeg rejst mig som en stolt krigsgudinde, fyldt med kærlighed og omsorg – til mig selv – som jeg kan give videre til andre.

Jeg kæmper i perioder fortsat med uroen, og den skal jeg nok få hjælp til at reducere. Men jeg er meget mere tydelig på, hvem jeg selv er, og hvad jeg vil byde mig selv.

 

Jackie, 45 år

Det har været rigtig godt at kunne spejle sig i andre.

Jeg synes øvelserne har passet rigtig godt og ramt mig der hvor jeg er. Det har virkelig sat en udvikling i gang hos mig. Jeg har mærket det fysisk, hvordan den psykiske vold har sat sine spor og det har været svært at være i. I perioder har jeg ikke kunnet gå og min krop har spændt så voldsomt op, at det har været nødvendigt med ugentlige body-sds behandlinger.

Jeg er blevet bevidst om, hvor stor en påvirkning det har haft og har på mit liv. At det ikke er min egen skyld, at det rent faktisk er sket og jeg bortforklarer eller negligerer det ikke længere.

Som jeg ser det, står jeg nu stærkere i mig selv og er også begyndt at tro mere på mig selv. Jeg kan nu mentalt parkere min ex. på et sidespor og er ikke længere hans marionetdukke, men accepterer at han stadig påvirker mig.

Jeg synes virkelig det har været et helt fantastisk forløb.

 

 

Varighed:

1 introsession + sessioner svarende til antal deltagere, da alle skal nå at få en session med deling.

Med 6-10 deltagere bliver det:  7-11 sessioner.

 

 

Pris

Med i prisen får du 7-11 gange af 2,5 time + øvelser og vejledninger til hver gang + foredrag og hjemmeøvelser. Gruppeterapiforløbet har derfor en værdig af 21.300,- ! (7 x 2,5 time x 1200,- i timen)

Men! Jeg vil tilbyde dig det til en intropris, fordi det er første ‘rigtige’ hold efter betaholdet (deres tilbagemeldinger kan du læse nedenfor inden for et par uger).

Du får det til 5.000,- ! Og det er for alle gangene – uanset om det bliver 7 eller 11 sessioner! 

Men! Du skal skynde dig, for halvdelen af pladserne er allerede taget.

 

Tilmeld dig derfor allerede idag, så du er sikret en plads og får det til introprisen.

1. marts 2022 slutter early bird tilbudet og prisen stiger til 6500,-

 

 

Tilmelding og telefonisk forsamtale: 

 

For at sikre en god og tryg sammensætning i gruppen, vil jeg bede om en kort telefonsamtale, hvor vi afklarer, hvad du ønsker af gruppen. På den måde kan jeg møde dine ønsker og afstemme med dig, om gruppen stadig er noget for dig, og jeg kan vurdere, om du vil passe godt ind i gruppen, eller om jeg skal hjælpe dig videre til andet tilbud/behandling.

 

 

Du gør det ved:

  1. At gå ind på min psykologside og booke en ‘Forsamtale til gruppeforløb’. Det er en 10 minutters telefonsamtale, på det tidspunkt der passer dig.
  2. Skrive en mail til kontakt@cleoh.dk – at du gerne vil skrives på listen.

Derved har du reserveret din plads. Du er endelig tilmeldt, når vi har haft telefonsamtalen og kurset er betalt.

 

Betaling:

 

Når vi har haft vores forsamtale og du er blevet godkendt, bedes du betale for kurset. Du er først tilmeldt og får adgang til gruppen og link til møder, når du har betalt.

Betaling sker til mobile pay med teksten: ”Gruppeforløb + dit navn” til mobile pay 230666.

 

 

Jeg glæder mig så meget!

 

Mvh Cleoh Søndergaard,

psykolog med ekspertise inden for psykisk vold, traumer og selvværd. 

 

Jeg ønsker mere viden

Helt ok. Her er nogle forskellige links:

Blog: Om psykisk vold og gaslighting

Blog: Fakta om vold og stalking

 

Podcast: “Hvorfor gik du ikke bare” – om psykisk vold:

Spotify

Apple Podcasts 

Spreaker