Stalking, vold og psykisk vold: Definitioner og fakta

Af: Cleoh Dharma Søndergaard

Stalking, psykisk vold og nedbrydende parforhold

I denne artikel vil du blive klogere på, præcis hvad der definerer psykisk vold, stalking og andre former for vold. Er man udsat for psykisk vold, er det i sagens natur meget svært selv at kunne se.

Hvordan definerer vi psykisk vold? Inde på Socialstyrelsens hjemmeside kan du læse at:

Psykisk vold er alle de måder, en person kan skade, skræmme, krænke, styre og dominere andre ved hjælp af en bagvedliggende magt eller trussel: Direkte trusler, nedvurderende og ydmygende adfærd, kontrol og isolation.

Udover dette, kan det også være at fylde en selv og andre med løgne, så venner/familiemedlemmer bliver spillet ud mod hinanden. Det kan også være forsøg på at kontrollere den anden gennem diskrete, indirekte trusler uden konkrete trusler som ‘du skulle bare vide, hvad der ville ske, hvis du..’.

 

Latent vold

En særlig form for psykisk vold er latent vold: At den, der bliver udsat for psykisk vold, er bevidst om, at volden (hvad end form det er) kan opstå. Latent vold kan opleves som den mest dominerende form for psykisk vold, fordi risikoen for ny vold gør, at al adfærd bliver strategisk for at undgå ny vold. Stalking er en form for latent vold.

Det er netop dette der gør, at man som offer for psykisk vold og stalking med tiden bliver meget føjelig, har antennerne ude og har en konstant følelse af indre uro.

 

Stalking og psykisk vold

Stalking er en form for psykisk vold. I Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 stk. 2 defineres stalking som: “Systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane”. Det kan eksempelvis være at personen ringer til ofret mange gange, hvorefter der på sms trues (i udøverens verden ‘informeres’) om at vedkommende kommer og at vedkommende møder op på ens bopæl og ringer på igen og igen. Som noget nyt er stalking endelig kriminaliseret og der lægges op til, at det skal straffes med fængsel.

Er du udsat for stalking, er det meget vigtigt at du laver en kriseplan for dig selv og dit netværk: Hvor kan du tage hen? Hvem kan du kontakte?

Sørg også for ikke at svare kontakten, selvom det er meget fristende. Hvis du svarer de mange sms’er, opkald eller åbner døren, vil det af Politiet senere blive anset som vedligeholdelse af kontakten. Derved kan du ikke bevise, at du ikke ønsker kontakten og det kan være meget svært at få et tilhold.

Skriv derfor hellere en logbog. Noter ned, hver gang personen kontakter dig, følger efter dig, sender sms etc. Gerne med dato, tidspunkt og screenshot eller billeder, der dokumenterer forsøgene på kontakt.

 

 

Andre former for vold

Der er flere former for vold, end blot psykisk vold og fysisk vold. Alle er anerkendte former for vold og er strafbare.

Disse er:

 

  • Fysisk vold: At rive i, ruske, slå med flad/knyttet hånd eller genstand. At sparke, skubbe ind mod møbler, vægge, ned ad trapper eller lignende. Kvælningsforsøg, angribe med kniv eller skydevåben.
  • Seksuel vold: Direkte eller indirekte tvang til seksuelle handlinger, som en anden person ikke ønsker, altså seksuelle overgreb. For eksempel ubehagelig seksuel beføling, forsøg på tvunget samleje (voldtægtsforsøg) og gennemført tvunget samleje (voldtægt).
  • Økonomisk vold: Også betegnet økonomisk kontrol. Den voldsudøvende kan for eksempel tage en persons løn og udbetale den i afmålte lommepenge. Det kan være at låne penge og nægte at betale tilbage, stjæle eller tvinge personen til at stifte gæld. Det kan være at begå økonomisk kriminalitet i den andens navn.
  • Materiel vold: At ødelægge den andens ting med vilje, måske for at skræmme. At rive tøj og private billeder i stykker, at ødelægge en cykel, banke hul i væggen, smadre porcelæn og glas. Ødelæggelsen kan i sig selv virke skræmmende. Særligt, hvis der samtidig er latent vold.
  • Æresrelateret vold: Adskiller sig markant ved ikke at være hemmeligt, men helt eller delvist accepteret af familien, planlagt og kollektivt organiseret. Eksempler kan være tvangsægteskab og lignende undertrykkelse, social kontrol og overvågning, genopdragelsesrejser, følelsesmæssig afpresning, verbale krænkelser, tvang og forbud.

 

 

Lidt statistik

 

Blandt kvinder udsat for fysisk vold angiver 83 % at have været udsat fra en mand og 32 % fra en kvinde.

Blandt mænd udsat for fysisk vold angiver 84 % at have været udsat fra en mand og 30 % fra en kvinde

 

(Deen, L. Johansen, K., Møller, S. og Laursen B. (2018): Vold og seksuelle krænkelser. En afdækning af omfang og udvikling af fysisk vold og seksuelle overgreb og omfang af seksuelle krænkelser samt en analyse af erfaringer med digitale seksuelle krænkelser. Statens Institut for Folkesundhed, SDU)

 

Mandlige ofre:

Det skønnes at ca. 10.000 mænd årligt udsættes for fysisk partnervold (Helweg-Larsen K. (2012): Vold i nære relationer. Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd – 2010. Statens Institut for Folkesundhed).

Af de væsentligste årsager for mændene til at søge på et mandekrisecenter er især, at der har været et brud med partneren, og at de har mistet deres bolig (“Årsstatistik 2014 – Mænd på mandecenter og mandekrisecenter” af Socialstyrelsen).

 

Kvindelige ofre: 

I ovenstående undersøgelse fra 2018 lavet af Statens Institut for Folkesundhed skønnes det, at ca. 38.000 kvinder i 2017 blev udsat for fysisk partnervold.

44% af de kvindelige ofre for fysisk vold hvor udøveren er en mand (hvilket er 83% af alle)angiver, at udøveren er en nuværende eller tidligere partner.

Næsten 10 % af alle kvinder angiver at have oplevet ikke-fysiske seksuelle krænkelser inden for det seneste år. Langt de fleste har oplevet det flere gange.

 

Vi skal huske at dette er skøn – og at antallet af ofre for psykisk vold er langt, langt højere og at der er markante mørketal på grund af at offeret netop har svært ved at afgøre, om det er psykisk vold, grundet manipulation, nedbrudt selvværd og skadet dømmekraft, som resultat af den psykiske vold: Der har nemlig altid været en forudgående psykisk vold inden den fysiske vold er opstået.

 

 

Jeg vil vide mere – her kan du finde viden:

 

Jeg har skrevet flere artikler og blog-indlæg om emnet som du kan finde i disse links:

 

Blog og artikler: 

 

Podcast: 

I min podcast “Hvorfor gik du ikke bare” kan du både høre afsnit med viden og eksperter, lytterberetninger og så har jeg også gæster i studiet, der har været udsat for psykisk vold.

 

Her er podcast-afsnit fra min anden podcast, ‘Indsigt med Cleoh – Samtaler om Psykologi’, der handler om psykisk vold:

 

 

Jeg vil gerne fortælle min beretning i din podcast

Tak. Først og fremmest – for du vil gøre en kæmpe forskel for lytterne og hjælpe mig til at hjælpe alle dem, der sidder alene og er i tvivl om, hvad der sker og hvad de skal gøre.

Du kan enten deltage med:

  1. En skriftlig beretning. Jeg læser din mail op som en lytterberetning i podcasten, så du har fuld anonymitet gennem min stemme. Du skal blot sende din lytterberetning til hvorfor.podcast@gmail.com
  2. At deltage som gæst. Vi mødes online eller i min klinik. Vi afsætter 2-3 timer, så vi har tid nok til at du kan føle dig tilpas. Denne samtale vil have samme form, som var det psykoterapi: Jeg vil stille åbne, nysgerrige og ikke-dømmende spørgsmål. Jeg vil spejle dig og lytte. Forhåbentlig vil samtalen gøre en forskel på samme måde som psykoterapi – og tilmed have en empowering effekt på dig, fordi du taler højt om det og hjælper andre. Du kan være anonym med et andet navn – din stemme vil være din stemme.

 

Uanset er du velkommen til at sende mig en mail, og så kan vi finde ud af, hvad der passer dig bedst.

 

Og ja, jeg ved godt at du ikke gør det ‘for opmærksomheden’. Jeg ved at du gør det, for at hjælpe andre – og det sætter jeg ubeskrivelig stor pris på.

 

Første skridt: Skrive til mig på hvorfor.podcast@gmail.com 

 

 

Jeg vil gerne skabe en forandring for mig selv – og starte i forløb

 

Du er meget velkommen til at kontakte mig eller booke en tid direkte her.

  • Måske har du bemærket, at der er en lille stemme i din mave, der fortæller dig, at der er noget galt i dit nuværende forhold, og du har behov for afklaring og styrke, til at sætte grænser?
  • Måske kan du ikke genkende eller mærke dig selv?
  • Måske skammer du dig over de følelser og den tvivl du tumler med?
  • Måske er du lige kommet ud af et nedbrydende parforhold og føler dig forvirret og ængstelig over, at du stadig draget af din tidligere partner?

 

De komplekse følelser tager lang tid at bearbejde – og endnu længere, hvis man prøver at gøre det alene.

 

Du skal være meget velkommen hos mig til et selvudviklende forløb!

 

Ring eller skriv til 28 68 00 44 eller book tid her

 

Tak fordi du tager de første skridt mod mere selvomsorg og styrke. 

Kærlig hilsen Cleoh Søndergaard, autoriseret psykolog

 

Flere indlæg

Familie

Hvad er medafhængighed?

Hvad er medafhængighed?   I dette indlæg vil du få svar på:   Hvad er medafhængighed? Er medafhængighed et “rigtigt” begreb? Hvordan ser medafhængighedsdynamikken typisk

Læs mere