Seneste blogindlæg af Sophie Yung

Aut. psykolog og parterapeut. Specialist i psykoterapi for voksne

Psykolog Sophie Yung tilbyder individuel terapi, parterapi & supervision

 

LAVT SELVVÆRD – ANGST – PARFORHOLD

 

Fakta om mig

39 år, uddannet fra Århus Universitet i 2011, autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi for voksne.

Jeg har specialiseret mig i at arbejde med lavt selvværd og de mange følgevirkninger, det ofte medfører – som angst, stress, selvkritik, usund perfektionisme og vanskeligheder med at sætte sunde grænser.

Derudover har jeg særlig viden om utryg tilknytning og ubevidste kærlighedsmønstre. Jeg hjælper både par og singler med at få øje på og ændre de usynlige dynamikker, der kan stå i vejen for at opbygge tryg, gensidig og varig kærlighed.

Du er også meget velkommen, hvis du befinder dig i en akut livskrise – for eksempel i forbindelse med skilsmisse, sorg, tab, eller en anden stor livsomvæltning.

 

Specialer

  • Selvværd
  • Angst
  • Parforhold og kærlighedsmønstre

Desuden også meget erfaring med

  • Stress
  • Depression
  • Sorg og krise

 

Lavt selvværd

Når du kæmper med lavt selvværd, bærer du ofte på en dyb følelse af ikke at være god nok – uanset hvad du gør. Hvor selvtillid typisk handler om tillid til dine evner i bestemte situationer, påvirker selvværdet hele din oplevelse af dig selv, og kan gøre det svært at være dig selv i samvær med andre.

De mest almindelige og mest opslidende følgevirkninger af lavt selvværd er selvkritik, socialangst/præstationsangst, perfektionisme og problemer med grænsesætning.

Når du ikke føler, at du er god nok, som du er, kan det føre til en indre hårdhed, hvor du konstant stiller urimelige krav til dig selv og sjældent føler, at du lever op til dem. Du kan blive overoptaget af, hvad andre tænker om dig, og frygte at blive afsløret som “ikke god nok” – også selvom du yder dit bedste.

Mange skjuler deres sårbarhed bag perfektionisme eller tilbageholdenhed, hvilket gør det svært for at mærke sig selv, sætte sunde grænser og vise andre sit sande jeg.

Heldigvis behøver du ikke at blive ved med at have det sådan.

Dit lave selvværd er ikke noget du er født med og derfor heller ikke en fast del af, hvem du er.

Gennem samtaler vil du lære de dybere årsager til dit lave selvværd bedre at kende. Du vil få redskaber til adfærdsforandring. Du vil blive i stand til at bryde de mønstre, der holder dig fast i følelsen af ikke at være god nok. Du vil oparbejde et mere solidt og selvkærligt fundament, hvor du står stærkere i dig og selv, og møder dig selv med accept, medfølelse og styrke- også når livet er svært.

Udover terapeutiske samtaler kan du via mit minikursus “Styrk dit selvværd og slip af med din angst” også hjælpe dig selv. Når du tilmelder dig, får du samtidig adgang til mit nyhedsbrev, hvor jeg løbende deler viden, erfaring og øvelser, der styrker dit selvværd og inspirerer dig til at leve et mere selvkærligt liv.  Du kan læse mere om min tilgang til lavt selvværd her.

 

Angst

Når du oplever angst, kan det føles, som om kroppen har kapret dig – uden at du kan tænke dig til ro. Det er ikke farligt, men det kan være både skræmmende og forvirrende, især når du ikke forstår hvorfor det sker.

Roden til din angst opstår i de dybere lag af psyken og forbindes ofte med tidligere erfaringer, som kroppen husker – også når bevidstheden ikke gør det. Det er derfor du ikke kan ”tænke dig ud af angsten”.

I et forløb hos mig arbejder vi med både de følelsesmæssige, kropslige og relationelle aspekter af din angst. Jeg hjælper dig med at forstå din angst i dybden og finde frem til, hvilke livserfaringer og følelsesmæssige konflikter, der ligger bag angstens reaktioner.

Samtidig får du redskaber til at regulere dit nervesystem her og nu, så du gradvist kan genvinde følelsen af kontrol over din krop, dine reaktioner og dit liv.

Læs mere om angst her  

 

Parterapi

Selv i gode parforhold kan der opstå mønstre, hvor begge parter reagerer på måder, hvor I kommer til at skubbe hinanden væk- uden at det er det, I inderst inde ønsker. Det er disse usynlige mønstre, der kan få det til at føles som om, at I gang på gang støder ind i de samme udfordringer, misforståelser og konflikter.

Måske har I haft udfordringer i jeres parforhold lige fra start af, eller måske I gradvis er kommet længere væk fra hinanden, og nu har svært ved at finde vej tilbage til den dybe forbindelse, I engang havde.

Uanset, kan parterapi være en god løsning

Jeg arbejder med udgangspunkt i Emotionsfokuseret Parterapi (EFT), der har fokus på at hjælpe jer med at forstå og bearbejde de underliggende følelsesmæssige behov, der driver jeres konflikter. Mange konflikter i parforhold handler om misforståelser eller, at vi ikke føler os set, hørt og værdsat af vores partner. Ofte handler det om at blive opmærksom på de sårbare følelser, vi har – frygten for at blive forladt, følelsen af ikke at blive forstået eller frygten for at miste kærligheden.

Terapien giver jer en bedre forståelse af jeres egne og hinandens følelser og reaktioner, og skaber dermed et fundament for bedre kommunikation og intimitet. Min tilgang har ligeledes fokus på jeres ressourcer og styrker som par.

Er du single, og kæmper med kærligheden?

Hvis du er single og oplever at gentage de samme usunde mønstre i kærlighedslivet, er du også meget velkommen hos mig. Jeg hjælper dig med at forstå dit mønster og opløse de skjulte blokeringer, der spænder ben for dig i dit kærlighedsliv.

 

 

Hvad du vil opleve, når du starter i terapi hos mig

 

Mine terapeutiske værdier: Varme, ærlighed og empati

Jeg møder dig med varme, ærlighed og empati- altid i øjenhøjde og med den dybeste respekt for dit mod og din styrke til at arbejde med dig selv.

Hos mig foregår terapi i et trygt og nærværende rum. Du kan sætte dit eget tempo. Du opnår større indsigt i dine mønstre. På sigt vil du lære at håndtere de udfordringer, du møder – både i dit indre og i relation med andre.

Hvis du har brug for mere information om mig, kan du læse mere her.

 

Psykoterapeutiske metoder

Vi går i dybden på en nænsom måde og arbejder med de mønstre og følelser, som kan være svære for dig, at nå ind til på egen hånd – eller som ikke løsner sig gennem enkeltstående psykologiske værktøjer.

Metodisk arbejder jeg ud fra:

  • Intensiv Psykodynamisk Korttidsterapi (ISTDP)
  • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
  • Compassionfokuseret terapi (CFT).

 

ISTDP

ISTDP er en terapiform med fokus på følelseslivet. Her arbejder vi med at identificere forsvarsmekanismer, og forløse følelsesmæssige konflikter. Disse kan stå i vejen for sunde måder at relatere sig på – både til dig selv og i dine relationer med andre. Du vil opleve, at jeg spørger meget ind til, hvilke følelser og reaktioner du oplever i konkrete situationer, og ikke lader dig tale udenom eller væk fra følelser. Metoden lærer dig at mærke og udtrykke de følelser og behov, som har været tabubelagte i din opvækst.

 

Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

KAT er en udbredt terapiform, der fokuserer på at ændre negative tanke- og handlemønstre, der skaber symptomer som angst, stress og depression. Du vil forstå, hvordan dine tanker påvirker dine følelser og din adfærd. Gradvist lærer du at erstatte uhensigtsmæssige tanker med mere realistiske og hjælpsomme tanker. Sokratisk dialog er en vigtig samtaleteknik indenfor KAT, hvor jeg stiller dig åbne og udfordrende spørgsmål, der hjælper dig med at nuancere din tænkning og få øje på alternative handlemuligheder.

Læs mere om metoden her

 

Compassion-Fokuseret Terapi (CFT)

CFT er særligt anvendeligt til at håndtere problemstillinger som selvkritik, skam og følelsen af ikke at være ”god nok”. I terapien arbejder vi med at skabe en mere støttende og omsorgsfuld inde stemme. Du vil introduceret til konkrete øvelser, fx visualisering, åndedrætsfokus og mindfulness, der hjælper med at grounde dig og dit nervesystem. Sammen undersøger vi, hvordan du kan skabe mere ro, balance og medfølelse med dig selv- også når livet er svært.

 

Hvordan starter jeg i terapi?

  1. Skriv til mig via denne mail: kontakt@psykologsophieyung.dk – så vender jeg tilbage indenfor 24 timer.
  2. Du er også meget velkommen til at booke en gratis og uforpligtende 30 min. video/telefon-forsamtale, hvis du ønsker at fornemme vores kemi, inden du opstarter et forløb. Book din gratis forsamtale her (link til terapeutbooking på vej – skriv mail indtil da)
  3. Vi aftaler en tid til en indledende samtale på 75 minutter, hvor vi undersøger din problematik, dine mål og om vi skal fortsætte et forløb sammen. Hvis du ønsker online terapi, sender jeg online indkaldelseslinket direkte til din indbakke, og ved fysisk fremmøde møder du blot op i klinikken og tager plads i venteværelset.

Jeg tilpasser altid forløbet den enkeltes problemstilling, og varigheden varierer alt efter dine behov. Jeg har klienter, der føler sig godt hjulpet efter 5-6 samtaler og andre, der går i længerevarende forløb. Jeg anbefaler som udgangspunkt ugentlige sessioner, som vi senere kan justere.

 

 

Supervision

Supervision er en vigtig del af det psykologfaglige arbejde – både som krav i forbindelse med autorisation og specialistgodkendelse, og som et redskab til at kvalitetssikre behandlingen og forebygge omsorgstræthed.

Hos mig får du et fagligt funderet og trygt rum til refleksion, sparring og udvikling – uanset hvor du er i din karriere.

 

Min faglige baggrund

Autoriseret af Psykolognævnet i 2014 og specialistgodkendt i psykoterapi siden 2021.

Jeg har arbejdet med terapi siden 2013 og har solid erfaring som kliniker både fra privat praksis og fra psykiatrien, hvor jeg særligt har arbejdet med angst, depression og personlighedsforstyrrelser.

Jeg har efteruddannelse inden for flere terapiformer og har specialiseret mig i intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP), som jeg har arbejdet med siden 2013. Jeg er uddannet hos psykolog og specialist Jeanne Isaksen i København og modtager løbende supervision fra Dr. Jon Frederickson fra Washington.

Supervision jeg tilbyder

  • Supervision til psykologer på vej mod autorisation
  • Supervision til psykologer på vej mod specialistgodkendelse
  • Egenterapi/personlig udvikling som led i specialistuddannelsen

Supervision kan foregå individuelt eller i gruppe – alt efter dit behov. Jeg har solid erfaring med begge dele.

 

En tryg ramme for din faglige udvikling

Supervision kan føles sårbart – det ved jeg. Derfor lægger jeg vægt på at skabe en tryg atmosfære, hvor der er plads til både tvivl og succeser. Min supervision balancerer støtte og faglig udfordring, og vi arbejder både med dine konkrete sager og med din udvikling som terapeut. Vi har løbende fokus på, hvordan det er at være dig – både i rollen som terapeut og som supervisand.

Jeg tilbyder metodespecifik supervision i ISTDP for dig, der har gennemført det 30-timers pre-core-kursus. Hvis du ikke arbejder med ISTDP, tilbyder jeg supervision med en eklektisk tilgang, hvor jeg trækker på flere terapeutiske retninger. Her kombinerer jeg min psykodynamiske forståelse af psykopatologi med mere værktøjsbaserede metoder, afhængigt af dine behov og de sager, du medbringer.

 

Priser, afbudspolitik og tilskud

 

Første samtale (75 min): 1500,- DKK

Individuel terapi (50 min): 1300,-DKK

Rabat studerende: 200,- DKK

 

Parterapi (90 min): 1650,- DKK.

 

Individuel supervision (60 min): 1450,- DKK

Gruppesupervision (75 min): 1850,- DKK

Du får 15% i rabat, hvis du vælger at tage 40 timers ekstern supervision hos mig som led i din autorisation.

Betalingsmetoder: Bankoverførsel samt Mobile Pay.

 

Afbud

Du skal melde afbud senest 36 timer inden din aftale. Ved senere afbud eller ved udeblivelse betales fuldt gebyr. Dette gælder også ved sygdom. Du kan læse mere om de generelle afbudsregler her.

 

Tilskud

Hvis du er medlem af sygeforsikringen ’danmark’ kan du få tilskud på 300,- DKK per konsultation. Hvis du er mellem 18-25 år, er tilskuddet 450,- DDK per konsultation. Jeg indberetter for dig.

Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen, og du kan derfor ikke bruge din lægehenvisning hos mig.

 

Booking

Send mig en besked