Jalousi del 2: At rumme og udtrykke følelser på en sund måde.

Af: Cleoh Dharma Søndergaard

Hvordan du omsætter det grimme til en gave for jeres parforhold.

Jalousi er en af de mest udskammede og tabubelagte følelser. Ofte tager vi os selv at skjule og dække over følelsen med diverse forsvar og forsøg på kontrol, hvilket i sidste ende får os længere fra vores partner.  
Jalousi har et stort potentiale i at bringe intimitet og nærhed ind i parforholdet, gennem det nysgerrige blik og ærlige kommunikation. I denne blog kan du læse om, hvordan!

 

 

At kæmpe mod følelser er problemet – ikke følelsen i sig selv.

 

Indenfor psykodynamisk terapi og ACT skelner vi mellem smerte og lidelse.

 

Smerte er uundgåelig i livet; det er for eksempel følelser af ensomhed, frygt, vrede, sorg, som opstår ud fra de hændelser, som livet og hverdagen indeholder. Det er uundgåeligt.

 

Lidelse er smerte + undgåelse. Når vi kæmper imod smerte og ubehag, vil lidelse opstå. Det er her vores forsvarsmekanismer kommer frem, som benægtelse, fortrængning og rationalisering af følelser.

 

Hvis behovet for kontrol stiger, kommer vi ofte til at tænke for meget, blive angst, planlægge fremtiden for meget – og glemmer følelsen, der startede det hele.

Dét er lidelse; når vi i kampens hede for at undgå at mærke smerte får større problemer, fordi vi ikke giver smerten plads.

 

følelser

Hvis jalousien banker på og du enten gemmer den, maskerer den som en anden følelse eller på anden måde laver en rustning for at beskytte dig selv, som at vise vrede og mistro, bliver det meget svært at kunne rumme og udtrykke følelsen.

 

Når følelser ikke udtrykkes, som dem de virkelig er, bliver det svært for omgivelserne og vores partner, at give os hvad vi har brug for. I stedet kommer vi til at skubbe vores partner væk.

Hvis du for eksempel viser vrede, men der inde under ligger sorg og tristhed, kommer du til at blive mødt med vrede, forsvar og afstand i stedet for omsorg.

 

 

 

At rumme følelser er nøglen til omsorg og emotionel intimitet i parforhold

 

Når vi lytter til følelsen, kan vi vise andre vi stoler på, at vi har følelsen. Vi kan byde den velkommen og lytte til den, i stedet for at skjule den. Den bliver derved mere håndterbar. Vores partner har også langt nemmere ved at møde os i vores ægte behov.

 

Som frygt; hvis vi møder følelsen, identificerer den (navngiver den for os selv) og rummer den, kan vi møde den med self-compassion. Denne form for selvomsorg og rummelighed overfor sig selv giver følelsen luft og plads på en udramatisk og rolig måde.

 

Når vi rummer og lytter til vores følelser kan vi:

 

  • Udtrykke dem i stedet for at dække over dem, overfor os selv og andre.
  • Frygten vil blive håndterbar
  • Du kan møde følelsen med compassion og ændre den til assertiv vrede (at vise tydelighed og udtrykke behov) – så du kan sætte grænser, uden at skubbe andre væk.
  • Du kan være i kritik, selvom det gør ondt.
  • Du kan tage chancen og lukke andre ind, selvom frygten er der for at blive såret.
  • Du vil få en oplevelse af, at dit funktionsniveau er højere, selvom følelser kan gøre ondt.

 

Dine følelser hjælper dig til at få det, du virkelig har behov for – både fra dig selv og andre.

 

Du har det bedre og fungerer bedre, når dine følelser er friske og nye, i stedet for gamle og ophobede, som ofte skaber negative antagelser om andre og bitterhed.

 

Gamle, ophobede følelser kan omdannes, hvis du:

 

  • Lærer at tage hensyn til dine følelser
  • Er nysgerrig og tålmodig med dine følelser
  • Taler om og viser dine ægte følelser
  • Lærer at kunne rumme og give plads til forskellige følelser
  • Lærer at ændre følelser med følelser, som mistro med sårbarhed eller grænser.

 

Alt dette er nemmere at gøre med empati og støtte fra en partner.

 

Jalousi og følelser er ofte udtryk for behov!

 

Når vi taler om jalousi og frygt handler det ofte om, at dit indre alarmberedskab er aktiveret og søger sikkerhed. Det er derfor man i jalousien kan have en trang til at få bekræftelse eller ville kontrollere situationen.

 

Alle vores følelser er forbundet til behov på denne måde:

 

  • Frygt har behov for sikkerhed
  • Skam har behov accept og bekræftelse
  • Vrede har behov for grænser
  • Sorg har behov for omsorg.

 

Når du mærker jalousi – som altså er en sammensætning af andre følelser – er det derfor vigtigt at stoppe op og mærke efter, hvilke følelser der også er til stede.

 

På den måde kan du udtrykke dem på en ærlig og sårbar måde og få dækket det rette behov, hvad enten det er sikkerhed, accept, grænser eller omsorg!

 

 

Derved bliver jalousien en gave, ikke kun til dig, men også til dit parfohold:

 

  • Du kan mærke en sårbarhed/frygt/skam
  • Du bliver bevidst om, hvad du har behov for og hvor du må sætte grænser.
  • Du udtrykker det på en sund måde til din partner
  • Din partner vil lytte til dig mere åbent og I vil få en fælles oplevelse af nærhed
  • Din partner vil møde dine behov og respektere dine grænser.

 

 

Kommunikation i parforholdet om jalousi: En konkret guide.

 

I det næste blogindlæg vil jeg lære dig endnu mere om, hvordan du i parforholdet kan udtrykke jalousi på en god måde og derved øge den emotionelle intimitet i jeres parforhold – i stedet for at gemme den væk og benægte den.

 

Her får du konkrete redskaber og gode sætninger med på vejen, så du på en bevidst og kærlig måde giver udtryk for jalousi, uden at skubbe din partner væk.

 

 

 

 

Mvh

Cleoh Søndergaard,

Psykolog og indehaver af Innervention.

 

 

 

Flere indlæg